Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Diverse fx forskning

Orlov fra speciallægeuddannelsen kan også skyldes et ønske om relevant udlandsophold eller forskning.

enhver anden orlov end sygdom, graviditet, barsel, adoption og børnepasning kræver en godkendelse fra de berørte afdelinger, der fremgår af din kontrakt. Hvis alle afdelinger stiller dig fri i forhold til din kontraktmæssige ansættelse, kan du søge om orlov i en given periode.

Send din ansøgning om orlov til sekretariatet sammen med et brev fra de berørte afdelinger, som fritstiller dig i forhold til din kontrakt med afdelinger, hvis din ansøgning om orlov godkendes. Du skal sikre dig, at du kan forblive i den planlagte ansættelse, hvis din orlov ikke imødekommes, samt at du eventuelt kan komme tilbage til afdelingen efter din orlov. Sekretariatet skriver derefter en indstilling til orlov som sendes sammen med din ansøgning til Sundhedsstyrelsen, som i sidste instans godkender orloven.

Som ved andre former for fravær skal du i god tid meddele sekretariatet, hvornår du ønsker at genindtræde i din uddannelsesblok.

Efter din orlov sammensættes et nyt uddannelsesforløb, som skal godkendes af specialets uddannelsesråd for at sikre, at det lever op til uddannelsens krav.