Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Mennesker med kronisk sygdom

Det er en stor udfordring for det danske sundhedsvæsen at sikre kvalitet i forløbene for patienter med kronisk sygdom.

Kronisk sygdom dækker over en bred gruppe af sygdomme, der alle er kendetegnede ved at have blivende følger. Det skyldes forandringer, der ikke kan genoprettes og som kræver langvarig pleje og behandling samt en særlig rehabiliteringsindsats.
 

Herlev Hospital, klyngekommunerne (*) og de praktiserende læger i vores optageområde samarbejder om en fælles indsats i for at skabe god kvalitet og sammenhæng i forløb for patienter med kronisk sygdom.

Med udgangspunkt i en fælles model for indsatsen for patienter med kronisk sygdom – The Chronic Care Model – tilrettelægger vi en fælles samlet indsats. Denne bygger på den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk sygdom og sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger og klarhed over opgavefordeling samt kommunikation og koordinering mellem os. På den måde forventer vi at være aktive og fremadrettede i den særlige komplekse, tværfaglige og tværsektorielle indsats, som patienter med kronisk sygdom har behov for.

I første omgang arbejder vi sammen om patienter med KOL og type 2 diabetes. Samarbejdet er indgået gennem sundhedsaftalerne og bygger på såkaldte forløbsprogrammer.

(*)