Radiografstuderende er en fast del af radiologisk afdeling, idet vi modtager studerende fra professionshøjskolen Metropol jævnt fordelt over hele året.
Vi har op til 13 studerende ad gangen, som kommer i moduler á 10 uger, med 30 timers fremmøde hver uge. Afhængigt af deres modul, har de forskellige fokusområder, f.eks. knogler, CT, MR eller UL, men uanset deres fokus område, kommer de rundt i det meste af afdelingen.
Alle kliniske moduler afsluttes med kliniske prøver, som afdelingen afholder. Vores kliniske vejledere og superbrugere fungerer som eksaminatorer, mens censor kommer udefra.
Vi tilstræber, at de studerende får de bedste læringsmuligheder, idet vi kombinerer praksis med teori og dermed skaber en kobling mellem deres teoriophold på Metropol og deres forløb i klinikken.
For yderligere information om radiografstudiet henvises til Professionshøjskolen Metropol http://www.phmetropol.dk/
For yderligere oplysninger om radiografstuderende på Herlev hospital henvises til afdelingens uddannelsesansvarlige radiograf Lene Klausen, som kan kontaktes på radiologi@heh.regionh.dk