Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Kontraststof af Bariumsulfat

Bariumsulfat bruger vi til gennemlysningsundersøgelser og CT skanninger

Hvad er bariumsulfat?
Bariumsulfat er et hvidt pulver, som er opløst i vand. Der er tilsat en stabilisator og smagsstoffer. Det er en mælkelignende opløsning med lidt støvet smag.

Hvad bruger vi bariumsulfat til?
Bariumsulfat bliver brugt ved undersøgelse af tyktarmen, tyndtarmen, mavesækken og spiserør.

Når kontrasten kommer i tarmene eller mavesækken, er det muligt at se den indre kontur af mave-tarm systemet tydeligt på røntgenbilleder eller tv-skærme (gennemlysning). Dermed kan radiologen se forandringer i slimhinden, forsnævringer m.m.

Inden en CT skanning af bughulen drikker du også kontraststof af bariumsulfat. Det gør det lettere at skelne dine tarme fra andre organer på din CT undersøgelse.

Bariumsulfat bliver ikke optaget i kroppen, men bliver udskilt via tarmen.

Er der bivirkninger?
Kontrasten har ingen umiddelbare bivirkninger, dog kan du risikere en smule forstoppelse. For at afhjælpe problemet kan du drikke masser af vand og eventuelt købe et let afføringsmiddel på apoteket.

Forholdsregler ved graviditet?
Du kan godt indtage bariumsulfat, når du er gravid.

Forholdsregler ved amning?
Du kan amme, selvom du har fået bariumsulfat.