Gadoliniumholdigt kontraststof bruger vi til MR skanninger.
Hvad er gadoliniumholdigt kontraststof?
Gadoliniumholdigt kontraststof er en klar væske, der består af gadoterinsyre tilsat vand. Kontraststoffet bliver udskilt med urinen. Det sker normalt hurtigt. Hvis du har raske nyrer, vil næsten al kontraststoffet være ude af kroppen efter 24 timer.Hvad bruger vi gadoliniumholdigt kontraststof til?Det bliver brugt til MR skanninger, så blodkar og sygt væv bedre kan ses på billederne. Du får kontraststoffet sprøjtet ind i en blodåre på armen.
Er der bivirkninger?Du kan, lige efter kontrasten er givet, føle lidt varme ved indstikstedet. Kvalme, opkastning, hovedpine og allergiske reaktioner kan forekomme.Hvis du har nyresygdom, skal man være forsigtig med at give gadoliniumholdigt kontraststof, da det kan give anledning til bindevævsdannelse i hud, led og indre organer (Nefrogen Systemisk Fibrose - NSF). I de tilfælde tager vi en blodprøve, der viser, hvordan dine nyrer fungerer. Blodprøven skal være mindre end 7 dage gammel. Den afdeling eller læge, der har henvist dig, kan vejlede dig.Forholdsregler ved graviditet?Du vil kun få tilbudt en undersøgelse med gadoliniumholdigt kontraststof, hvis fordelen ved at bruge kontraststoffet overstiger risikoen, der måtte være ved ikke at få det.
Forholdsregler ved amning?Du skal vente 24 timer efter, du har fået gadoliniumholdigt kontraststof.Mælken skal malkes ud i de 24 timer og smides væk.