Har du f.eks diabetes, er nyresyg eller får medicin, der påvirker nyrerne, er det nødvendigt, at du får taget en blodprøve, inden du skal have foretaget en undersøgelse, hvor vi giver dig kontraststof i en blodåre.
Til CT skanning, MR skanning og undersøgelser af blodkar vil det ofte været nødvendigt at give kontraststof i en blodåre for at få en god undersøgelse.
Hvis du har nyresygdom, diabetes, hjertesygdom eller får medicin, der påvirker nyrerne, skal man være forsigtig med at give jodholdigt og gadoliniumholdigt kontraststof, da det kan forværre nyrefunktionen eller give anledning til bindevævsdannelse i hud, led og indre organer (Nefrogen Systemisk Fibrose – NSF)
I de tilfælde tager vi en blodprøve, der viser hvordan dine nyrer fungerer. Blodprøven skal være mindre end 7 dage gammel. Den afdeling eller læge, der har henvist dig, skal sørge for at du får blodprøven taget.
Særlige forholdsregler ved diabetes og jodholdigt kontraststof
Hvis du har diabetes og får medicin af typen Metformin (f.eks Orabet og Glucofag) skal du, hvis din nyrefunktion er nedsat, følge specielle forholdsregler:
Hvis du har normal nyrefunktion, kan du fortsætte med at tage Metformin, som vanligt.
Du vil blive vejledt af den afdelingen eller læge, der har henvist dig. Personalet på Radiologisk afdelingen vil også informere dig.