Patologiafdelingen afsnit Herlev ligger i behandlingsbygningen (5), på 04. sal (4) i kvadraterne K3-K5 og L1-L6 og i pavillionbygning (7).
Kapellet er beliggende i en lav hvid bygning på bagsiden af hospitalet, overfor skadestuen.
Opgaver
Patologiafdelingen servicerer de kliniske afdelinger med undersøgelse af organer, væv og/eller celler. Ca. 80% af arbejdet i afdelingen vedrører diagnostik af kræftsygdomme. Endvidere deltager afdelingen ofte i det akutte patientforløb med diagnostik af peroperative frysningsundersøgelser. Afdelingen foretager desuden obduktioner og udlevering af afdøde. Afdelingen administrerer og udfører screeningsprogram mod livmoderhalskræft. Patologiafdelingen varetager undervisning prægraduat af læge-, bioanalytiker og lægesekretærstuderende og postgraduat i forbindelse med speciallægeuddannelsen.
Patologiafdelingen deltager i forskningsopgaver.
Ansatte
Afdelingen ledes af ledende overlæge, lic.med Beth Bjerregaard og Chef bioanalytiker, DLS Hanne Bjørn. På afdelingen er ansat læger, bioanalytikere, molekylær biologer, lægesekretærer, portører og itmedarbejdere.