Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Kunstigt knæled

Ved udtalt slidgigt eller leddegigt i knæet kan et kunstigt knæ (knæalloplasik) komme på tale.

I Danmark foretages der årligt ca. 2.300 operationer, hvor hele knæet udskiftes (total knæalloplasik).

Hent pjecen om kunstigt knæ her

Symptomer ved slidgigt i knæ

Når et knæled er ved at være slidt, gør det ondt. Smerterne vil ofte være gradvist tiltagende med tiden. Der vil i starten ofte være perioder, hvor man kan være næsten smertefri. Det anbefales derfor som regel, at man ved begyndende slidgigt tager almindelig smertestillende medicin, som ofte kan fås i håndkøb. Typen af medicin skal dog altid aftales med en læge. Desuden kan ændringen af fodtøj (f.eks. indlæg) være en god ide. I visse tilfælde kan det også forsøges at give indsprøjtninger i knæet med binyrebarkhormon. Dette vil dæmpe irritationen i knæet i kortere eller længere perioder. Sådanne indsprøjtninger foretages altid af en læge. I nogle tilfælde kan det være en god idet at ændre den type motion, man evt. dyrker. Således vil de fleste personer med slidgigt i knæet have svært ved at løbe uden smerter, hvorimod f.eks. cykling ikke giver problemer. Et knæ med begyndende slidgigt har godt af at blive trænet, men visse typer af motion er ikke hensigtsmæssige (f.eks. fodbold).

Hvornår skal man have kunstigt knæ?

Når bruskfladen i knæet er slidt igennem, således at knogleenderne fra lårben og skinneben støder mod hinanden, vil man have ondt i knæet ved selv lettere aktivitet, ofte selvom man ikke er aktiv (dvs. i bevægelse). Graden af brusknedslidning bedømmes ud fra røntgenbilleder af knæet, men kan også bedømmes ud fra en såkaldt MR-scanning eller ved kikkertundersøgelse i knæet. I langt de fleste tilfælde bedømmes slitagen i knæleddet dog ud fra røntgenbilleder. Det er ikke kun brusken på lår- og skinnebensknoglen, der kan blive slidt, også brusken på bagsiden af knæskallen kan blive slidt ned.

Gør det ondt at få et kunstigt knæ?

Ja. En operation med indsættelse af kunstigt knæ vil give smerter lige efter operationen. Der er dog meget fokusering på den smertestillende behandling i forbindelse med operationen,og det tilstræbes at minimere smerterne, således at man allerede dagen efter (og i nogle tilfælde allerede på selve operationsdagen) kan påbegynde genoptræningen af det nye knæ. Når man møder til kontrol efter at have fået kunstigt knæ (3 måneder efter operationen), vil de fleste stadig kunne mærke følger efter operationen. Disse symptomer vil som regel forsvinde med tiden.

Hvad kan man, når man har kunstigt knæ?

Et kunstigt knæ vil fjerne de smerter, som slidgigten forårsager. Bevægeligheden i et kunstigt knæ er dog ikke den samme som i et almindeligt raskt knæ. Hvad man er i stand til at foretage sig efter operationen, vil afhænge meget af, hvad man eventuelt har af andre lidelser. Det tilstræbes i første omgang, at man genvinder sin evne til at bevæge sig almindeligt omkring uden smerter (f.eks. gå ture, gå på trapper, dyrke gymnastik, køre bil, passe sin have etc.). Aktive personer vil kunne dyrke sport (golf, cykling, svømning etc.). Det kan ikke anbefales, at man dyrker sport, som indebærer stor risiko for fald eller slag mod knæet (f.eks. fodbold og slalom skiløb).




 Fig.1. Røntgenbillede af højre og venstre knæ set forfra. Der er  mest slidgigt på indersiden af højre knæ.

 

Operationen

Ved en total udskiftning af knæleddet saves de sidste bruskrester af lårbensknoglen og skinnebensknoglen samt bagsiden af knæskallen. Denne afsavning foregår med nøje udmålte skabeloner, således at de enkelte komponenter passer bedst muligt på knoglerne. Når knoglen er tilpasset, cementeres et metal plateau fast på skinnebenet. På denne platform hviler den nye ”brusk” som består af en mobil plade af hærdet plastic. Denne plade er mindst 10 mm tyk. Et metal ”skjold” cementeres fast på lårbensknoglen og til sidst sættes en lille plasticplade fast på bagsiden af knæskallen.

Fig.2: Et kunstigt (total knæalloplastik) knæ består typisk af fire komponenter. Et metalskjold til lårbensknoglen, en metalplatform til skinnebenet, en mobil indsats af hærdet plastic som hviler på metalplatformen samt en ”bagside” til knæskalden ligeledes af plastic. Denne sidste komponent er ikke vist på ovenstående figur.




Fig. 3: De fire komponenter vist separat samt samlet og monteret på knoglerne.

Før man bliver udskrevet tages nye røntgenbilleder af knæet for at kontrollere, at komponenterne sidder korrekt.






Fig. 4+5: Kontrol røntgenbillede af total højresidig knæalloplastik (komponenterne af plastic kan ikke ses da plastic ikke kan ses på røntgen).

Genoptræning efter total knæalloplastik foregår oftest hjemme eller i via den kommunale fysioterapi.

Efter 3 måneder kontrolleres funktionen af det nye knæ ved et besøg i ambulatoriet.

Det er som tidligere nævnt meget forskelligt, hvor hurtigt man ”kommer sig” efter en total udskiftning af et knæled.




Redaktør
Regionhovedstaden
Email