Korsbåndsskade
Billedet herunder illustrerer det normale forreste og bageste korsbånd.
Der findes både et forreste og bageste korsbånd dybt inde i knæet. Skader på disse ledbånd opstår som regel ved et større vrid af knæet. Skader på forreste korsbånd er langt det hyppigste, mens skader på bageste korsbånd er sjældent. Når uheldet er ude, sker der typisk det, at knæet hæver op i løbet af nogle timer, og knæet gør ondt. Nogle oplever, at de i løbet af få dage efter uheldet kan anvende knæet normalt igen. Der sker blot det, at næste gang knæet kommer i en presset situation, så svigter det under dem. Hovedproblemet ved at mangle forreste korsbånd er nemlig, at knæet bliver ustabilt og svigter. For nogle sker det ved almindelige dagligdags aktiviteter, mens det for andre sker i mere pressede situationer under sport.
Hvad skal man gøre når man har en korsbåndskade?
Først og fremmest skal man have stillet diagnosen af en korsbåndskyndig læge. Efterfølgende skal man som hovedregel gennemgå et fysioterapeutisk træningsprogram. Programmet sigter på at muskulatur, ledbånd og reflekser omkring knæet skal kunne stabilisere knæet i en sådan grad, at knæet fungerer tilfredsstillende.
Hvem kan undvære en korsbåndsrekonstruktion?
Hvis man ikke har de store krav til idrætsmæssig aktivitet, og man føler, at knæet blevet stabilt efter endt træning, kan man undgå korsbåndrekonstruktion.
Hvem skal korsbåndsrekonstrueres?
Dette diskuteres meget, men generelt er tendensen, at flere og flere tilbydes korsbåndsrekonstruktion uanset alder. Har man knæsvigt ved almindelige daglige aktiviteter, er der normalt ikke tvivl om, at man bør opereres. Ligeledes hvis man har ønsker om at dyrke sport med hurtige uventede retningsskift, så som fodbold og håndbold, bør man opereres. Dér, hvor det er mere diskutabelt, er situationer, hvor man alene har smerter i knæet, hvor der er begyndende slidgigt, eller hvor man ikke har gennemført et træningsprogram.
Hvordan skal diagnosen stilles?
Det bør generelt være en speciallæge i ortopædkirurgi, som stiller diagnosen. Men også fysioterapeuter, rheumatologer og praktiserende læger kan stille diagnosen alene ved at undersøge knæet. Nogle gange er diagnosen ikke så nem, og det kan være nødvendigt med en scanning eller kikkertoperation.
Skal jeg anmelde det til min ulykkesforsikring?
Det er en god idé at anmelde skaden, da det i visse tilfælde kan betyde erstatning.
Hvornår er man klar til korsbåndsrekonstruktion?
Som hovedregel skal man have gennemført fysioterapeutisk træning og have normal bevægelighed i knæet. Desuden bør hævelsen være væk inden man opererer.
Hvad anvender man som erstatning for forreste korsbånd?
Der kan anvendes flere slags erstatninger for korsbåndet, kaldet korsbåndsgraften. De mest almindelige grafter i dag tages fra muskelsener fra baglåret, fra knæskalssenen eller lårets ydermuskel. Afdelingens standardoperation er med muskelsener fra baglåret (hasemusklerne) – eller på latin semitendinosus og gracillis.
Hvordan udføres operationen?
Der udføres et ca. 5 cm langt snit fortil på knæets inderside, og der udføres desuden en kikkertoperation. Rester af det gamle korsbånd fjernes, og der bores kanaler til graften i henholdsvis lårbensknoglen og skinnebensknoglen. Graften fastgøres i lårbenet med 2 pinde som er i et materiale, som opløser sig selv. Graften fastgøres på skinnebenet med en plastikskrue, som ikke opløser sig selv.
Hvad er risikoen ved en korsbåndsrekonstruktion?
Som ved andre operationer er der en lille risiko for infektion, blodprop og nerveskade, ligesom der også er en mindre risiko for, at knæet ikke kan rettes helt ud.