Hvad er artroskopi?
En artroskopi foregår ved, at man gennem to snit på ca. ½ cm på forsiden af knæet indfører et kikkertinstrument 5 mm i diameter i knæleddet og ved hjælp af dette kan se bruskflader, menisker, korsbånd og slimhinder i knæet.
Hvad kan der gøres?
Ved en artroskopi har man mulighed for at behandle meniskskader, slimhindeskader og eventuelt bruskskader.
Hvad kan ikke gøres?
Operation af et ødelagt korsbånd kræver et større indgreb og vil ikke være muligt under en almindelig artroskopi.
Ødelagte bruskflader kan man eventuelt trimme, men det er heller ikke noget, man kan helbrede ved en almindelig artroskopi.
I nogle tilfælde kan man ikke finde årsagen til smerterne i leddet.
Efter operation:
vil der blive lagt en forbinding på knæet bestående af plaster inderst, derefter gazekompresser og yderst et elastikbind om knæet. Hvis du føler, at elastikbindet ligger for stramt, er du velkommen til at løsne det.
Før udskrivelse:
Inden du går hjem vil lægen, der har opereret dig, informere om resultatet, og fysioterapeuten vil demonstrere de første øvelser samt planlægge eventuel videre behandling.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg kommer hjem?
Hvad skal jeg gøre, hvis knæet hæver op og gør ondt?
Hvilke problemer kan forekomme?
Komplikationer ved kikkertoperationer er sjældne, men der er risiko for følgende:
Hvis der inden for det første døgn opstår:Stærke smerter, kraftig blødning eller kraftig hævelse, skal du kontakte vagthavende læge fra afdeling T (ortopædkirurgisk afdeling), tlf.: 44884488, personsøger 852.
Hvis der efter det første døgn opstår:Smerte, rødme, hævelse og varme omkring sårene, kan det være tegn på betændelse. Kontakt da din egen læge.
Får du feber med temperatur over 38 grader, bør du ligeledes kontakte egen læge eller vagtlæge.
Hvornår kan jeg genoptage mit arbejde?Du skal regne med at være sygemeldt i to dage, hvor knæet hovedsageligt skal holdes i ro, og du skal kun gå korte distancer.
Herefter bør der gå yderligere en uge, hvor du skal have mulighed for at sætte dig ned og aflaste benet, hvis knæet begynder at hæve.
En eventuel sygemelding skal du have hos din egen læge.
ForsikringEnhver, der har en ulykkesforsikring, bør melde skaden til forsikringsselskabet, hvis det ikke allerede er sket.
SpørgsmålVed tvivlsspørgsmål før operationen kontakt ortopædkirurgisk ambulatorium på tlf.: 44 88 38 22 (hverdage mellem kl. 9-12).
Ved tvivlsspørgsmål hjemme efter operationen er du velkommen til at kontakte sygeplejerskerne i Dagkirurgisk afdeling på tlf.: 44 88 38 72 (hverdage mellem kl. 8-16).