Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hoftebrud

Hoftebrud er betegnelsen for brud gennem den øverste del af lårbenet. Dvs. både brud i selve lårbenshalsen samt i den øvre del af lårbensknoglen
Hvornår skal et hoftebrud opereres
Uanset hvor du har et hoftebrud, vil det altid være nødvendigt at operere.

Hvilken type operation du skal have, afhænger af bruddet.

1. Ved mindre forskydning gennem eller lige under lårbensknoglen sættes en skrue igennem lårbenshalsen og op i lårbenshovedet. Skruen bliver fæstet  hjælp af nogle mindre skruer og en metalskinne.

Denne operation bliver i fagsprog kaldt for en Dynamisk Hofteskrue, eller forkortet for DHS.

2. Ved større forskydning gennem lårbenshalsen vil lårbenshovedet og lidt af lårbenshalsen blive fjernet, og du vil få indsat et kunstigt lårbenshoved.

Denne operation kaldes i fagsprog for en Hemi Alloplastik.

3. Ved større forskydning af et brud gennem eller lige under lårbensknoglen sættes en skrue op gennem lårbenshalsen og op i lårbenshovedet. Skruen vil blive holdt fast med et søm og nogle mindre skruer.

Denne operation kaldes i fagsprog Proximal Femur Nail, eller forkortet en PFNa.

4. Ved særligt komplicerede brud kan det være nødvendigt at indsætte et kunstigt hofteled.

Denne operation kaldes i fagsprog en Total Hofte Alloplastik, eller forkortet en THA.

Se pjecen: Hoftebrud.




Redaktør
Regionhovedstaden
Email