I Afdeling T ønsker vi at leve op til øgede krav fra befolkningen og politisk side om bedre kvalitet og sikkerhed i sundhedsvæsenet. Derfor prioriterer vi kvalitetsudvikling højt og arbejder målrettet både med den faglige-, organisatoriske- og patientoplevede kvalitet. En af de meget store opgaver, som der i øjeblikket anvendes mange ressourcer på, er at gøre Ortopæd kirurgisk afdeling klar til akkreditering i 2011. Akkreditering er en godkendelse af, at Herlev Hospital lever op til de kvalitetsstandarder, som Den Danske Kvalitets Model og Joint Commision International har defineret.KvalitetsudvalgVi har et kvalitetsudvalg, der fungerer som ressourceorganisation for afdelingsledelsen i forhold til akkrediterings forberedelsen i afdelingen. Udvalget medvirker til at koordinere og effektivisere kvalitetsarbejdet på tværs af afdelingen og det kvalitetsarbejde, der foregår i øvrigt på hospitalet.
UndersøgelserVi følger fx kvaliteten ved at udføre lokale patienttilfredshedsundersøgelser. Du har fx mulighed for at give ros og ris til afdelingen via telefoninterview. Her kan du blandt andet blive spurgt om, du har haft indflydelse på beslutninger, der er truffet om din behandling. Vi er selvfølgelig meget interesseret i at høre din vurdering af dit ophold eller kontakt med afdelingen.KontaktpersonerVi arbejder hele tiden på at blive bedre ved at fokusere på området, og der er fornylig taget redskaber i brug, så vi bedre kan dokumentere, hvem der har ansvaret for patienternes forløb. Det er blandt andet kontaktpersonernes opgave at lægge planer for behandling og pleje, så indlæggelsesforløbet bliver så smidigt som muligt. Det er derfor vigtigt for os, at det er patienterne, som oplever, at der er kontinuitet i behandling og pleje.Data om hoftebrudFor patienter med hoftebrud følges kvaliteten på nationalt plan. Alle ortopædkirurgiske afdelinger indsamler og indberetter løbende data på udvalgte områder indenfor pleje og behandling.
Øget kvalitetOrtopædkirurgisk Afdeling anvender bl.a. resultaterne fra forskellige målinger til at tydeliggøre, hvor kvaliteten er tilfredsstillende og præcisere, hvor kvaliteten skal forbedres. Afdelingen kan konkludere, at resultaterne af kvalitetsmålingerne bliver forbedret år for år.