Ved genterapi overføres DNA til celler med henblik på behandling. Overførsel (transfektion) kan typisk ske ved brug af en virus, som bærer DNA’et over cellemembranen ind til cellekernen og sørger for integration i værtscellens gener. Imidlertid kan man ved hjælp af elektriske pulse overføre DNA uden brug af virus, og DNA’et integreres da ikke i værtscellens arvemateriale.
Genelektrotransfer er kendetegnet ved:- at der ikke anvendes virus og dermed er væsentlig mindre risiko for patienter i form af overfølsomhedsreaktioner.
- at DNA indsprøjtes alene i de væv, som skal transfekteres, så man kun overfører materiale til en lille del af kroppen.
- at det tilførte DNA ikke sætter sig ind i værtscellens eget arvemateriale, men blot anvender cellens produktionsapparat til at producere det protein, DNA’et koder for.
- at hvis man transfekterer muskelceller, kan man opnå langvarig produktion af protein, fordi muskelceller lever længe. Hvis man transfekterer kræftceller, bliver produktionen kortvarig, fordi kræftcellerne lever i kort tid og ikke kopierer det tilførte DNA videre til næste celle. Dermed kan man vælge varigheden af behandlingen ved at vælge væv som mål for transfektionen.
- at man kan vælge lokal produktion af et stof, som er skadeligt for kræftceller (transfektion til tumorer).
- at man kan vælge transfektion til muskler med henblik på at producere protein (medicin), der kan virke i hele kroppen. Med andre ord at patienten er sin egen medicinfabrik. Det giver mulighed for andre typer behandling end dem, vi bruger i dag.
- at man kan vælge transfektion til hud med henblik på produktion af et protein, der skal virke i hele kroppen – men hvor produktionen ikke er så langvarig som i muskler.
Behandling med genterapi I samarbejde med to andre europæiske kræftcentre er vi i gang med en forsøgsbehandling med genterapi til patienter med udbredt modermærkekræft, hvor der ikke er mulighed for andre behandlinger. Kort patientinformation om forsøg med genterapi til patienter med modermærkekræft
Der er tale om overførslen af et gen, som koder for et protein, der både hæmmer væksten af kræftceller og hæmmer dannelsen af nye blodkar i kræftsvulster. Genet er testet i dyreforsøg men ikke tidligere hos mennesker.
Behandlingen gives under lokalbedøvelse og med samme apparatur, som bruges i behandlingen med elektrokemoterapi. Elektrokemoterapi