Ved hæmodialysebehandling kræves et relativt højt blodflow. Derfor er det nødvendigt med en adgang til et blodkar, som kan levere blod med et flow på ca. 200-350 ml. pr. minut. Når blodet ledes fra blodkarret via blodslangerne gennem dialysefilteret, vandrer overskudsvæske og affaldsstoffer fra blodet over dialysevandet.
Der er forskellige måder at få adgangsvej til karbanen på:
Arterio-venøs fistel (AV-fistel), hvor 2 blodkar, en vene og en arterie forbindes og venen udvikles så man efter ca. 3 uger kan bruge karret i forbindelse med dialysebehandling.
Mikrovel-graft: en kunstgraft er et kunstigt vævsvenligt kar, der syes ind under huden som forbindelse mellem en arterie og en vene.
Et midlertidigt hæmodialysekateter: når der ikke er anden brugbar adgangsvej. Kateteret lægges i en stor vene på siden af halsen eller ved kravebenet. Disse vener går ned mod hjertet. Uden på huden vil der være 2 små slanger til dialysere gennem.
Permanent hæmodialysekateter: der ligger en del af kateteret under huden, ellers er det placeret på samme måde som det midlertidige kateter. Det anvendes når der ikke er mulighed for at lave en AV-fistel eller en kunstgraft.For at kunne hæmodialysere, er det nødvendigt at gøre brug af en maskine, dialysevand og et dialysefilter. Dialysemaskinen programmeres til at overvåge og alarmere, når de programmerede grænser overskrides. Alarmerne sikrer at dialysebehandlingen forløber uden risiko. Det er nødvendigt for de fleste i hæmodialyse at dialysere 4-5 timer 3 gange om ugen.
Der er 3 måder at kører hæmodialyse på: