Forskning

Forskningsområder

Kronisk nyresygdom og tab af nyrefunktion
Hovedforskningsområdet ved nefrologisk afdeling B er de kroniske nyresygdommes udvikling før dialysegrænsen nås. Kronisk nyresygdom kan have mange forskellige årsager. Den hyppigste årsag er sukkersyge. I andre tilfælde kan forstyrrelser i immunsystemets funktion medføre kronisk nyresygdom, såkaldt glomerulonefritis. Nogle nyresygdomme er nedarvede, f. eks. den polycystiske nyresygdom, hvor der gradvis over mange år udvikles væskefyldte blærer i nyrerne så det normale nyrevæv går til grunde. Fælles for disse forskellige sygdomme er at nyrernes funktion gradvist aftager, så patienten til sidst må i dialyse for at opretholde livet.

På afdeling B har en række projekter handlet om hvordan man kan bremse de kroniske nyresygdommes udvikling. Behandling af patienternes forhøjede blodtryk er meget vigtig. På afdelingen har man som nogle af de første i verden vist at der er forskel på blodtryksnedsættende lægemidlers evne til at bremse tabet af nyrefunktion; de såkaldte ACE-hæmmere er de mest effektive. Et aktuelt projekt handler om hvorvidt høj eller lav dosering af disse lægemidler skal foretrækkes. I et andet projekt prøves effekten på nyrerne af kombinationsbehandling af en ACE-hæmmer med et andet blodtryksnedsættende lægemiddel.

Polycystisk nyresygdom
Den arvelige polycystiske nyresygdom i tidlig fase udforskes i en række projekter. Det er bl. a. vist at patienterne før de udvikler forhøjet blodtryk og nedsat nyrefunktion har en hæmmet funktion af de små pulsårer i underhuden. Videre studier i denne retning kan måske hjælpe til at bremse sygdomsudviklingen hos netop disse patienter.

Forhøjet blodtryk og risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb
Forhøjet blodtryk kan føre til nyresygdom, og kan være forårsaget af nyresygdom. I begge tilfælde er det vigtigt at behandle blodtrykket, hvilket næsten altid kræver behandling med medicin. Forhøjet blodtryk kan hvis det ikke behandles føre til komplikationer fra hjerte og kredsløb, f. eks. apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning) og blodprop i hjertet. Foruden blodtrykket spiller også andre risikofaktorer en rolle her, først og fremmest rygning og forhøjet kolesterolindhold i blodet. Rådgivning om rygestop og kostvaner er derfor vigtig. Nogle patienter bør have medicin der nedsætter blodets kolesterolindhold. Disse forskellige risikofaktorer undersøges i et aktuelt forskningsprogram på afdelingen.

Et projekt er under planlægning hvor patienternes pulsforhold skal undersøges. Hvert pulsslag løber som en trykbølge gennem pulsårerne. Generelt gælder at jo mere stive og forkalkede pulsårerne er, des hurtigere løber pulsbølgen. Det er håbet at finde frem til behandling med lægemidler der gør karrene mindre stive. Afdelingen har for fondsmidler indkøbt et udstyr der tillader undersøgelse af pulsbølgen ved måling gennem huden, altså uden at patienterne behøver at blive stukket.

Dialyse
En anden serie projekter beskæftiger sig med dialysepatienter. Patienter i peritonealdialyse (posedialyse) har f. eks. medvirket i en række undersøgelser af hvor effektivt kroppens affaldsstoffer passerer gennem bughinden over i dialysevæsken. Både patienter i peritonealdialyse og patienter i hæmodialyse deltager i projekter vedrørende behandling med Epo, der stimulerer knoglemarvens evne til at danne røde blodlegemer.

Nyretransplantation
Nyretransplanterede patienter deltager også i forskellige projekter: Et projekt vedrørende knoglernes kalkindhold, og et internationalt projekt vedrørende kolesterolsænkende medicin. Nogle transplanterede patienter deltager i et projekt hvor den transplanterede nyres funktion og kredsløb undersøges med ultralyd.

Registerbaseret forskning
På afdelingen udføres også registerbaseret forskning. Afdelingen har sin egen database for dialyse- og transplantationspatienter, og Københavns Amt er hjemsted for det danske landsregister for disse patientgrupper.

Samarbejdspartnere
Forskningsprojekterne ved afdeling B udføres af læger på afdelingen. Som hovedregel udføres projekterne i samarbejde med andre afdelinger på hospitalet, først og fremmest Klinisk Fysiologisk Afdeling, Klinisk Biokemisk Afdeling og Patologiafdelingen. Afdeling B har også forskningssamarbejde med Medicinsk-fysiologisk institut, Panuminstituttet, og Nefrologisk Afdeling P og neurobiologisk forskningsgruppe, Rigshospitalet.

Forskningsinteresserede sygeplejersker og laboranter i afdeling B og de samarbejdende afdelinger spiller en stor rolle for at projekterne gennemføres som planlagt.