Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Praktiske informationer

 Her kan du finde praktiske informationer om Klinisk Biokemisk Afdeling. Listen er alfabetisk.

Blomster

Af hensyn til patienter, der er allergiske, må stærkt duftende
blomster ikke medbringes på afdelingen.

Det du skal medbringe i forbindelse med ambulant undersøgelse

- Det gule sygesikringsbevis
- Læsestof, håndarbejde eller
lignende

Egen læge

Hvis personalet omtaler ”egen læge”, er det din egen praktiserende læge de omtaler.

Forskning

Mens du er indlagt, kan du blive
spurgt om at deltage i et forskningsprojekt. For at forbedre undersøgelses- og behandlings-metoder er det nødvendigt at forske. Flere faggrupper forsker indenfor sundhedsvidenskab, fx læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og jordemødre. Sådanne projekter foregår i overensstemmelse med en detaljeret projektplan, som er godkendt af den videnskabsetiske komité. Det er naturligvis frivilligt at deltage, og det kræver dit udtrykkelige samtykke, givet på baggrund af en grundig skriftlig og mundtlig information. Selv om du har sagt ja, kan du når som helst trække dit samtykke tilbage.

Under din indlæggelse foretages en lang række undersøgelser, som alene skal belyse dit sygdomstilfælde. Undersøgelsesresultaterne bliver
gemt og kan anvendes til kontrol
af din sygdom og til sygehusets løbende kvalitetskontrol. Hvis man senere planlægger at bruge oplysningerne videnskabeligt, skal
den videnskabsetiske komité altid spørges først. Komitéen garanterer, at loven på dette område er overholdt.

Information, reception

Patienter kan henvende sig i receptionen i forhallen ved hovedindgangen for at få anvist
vej til afdelingen.

Internetforbindelse for patienter

Herlev Hospital tilbyder pt. ikke patienter og pårørende internet-
adgang.

Kiosk, blomsterbutik, kioskvogn på afdelingen og Cafeteria

Hospitalets kiosk ligger i forhallen
ved hovedindgangen og er åben:
Mandag - fredag kl. 8.00 - 19.00
Lørdag, søn- og helligdage kl. 10.00 - 17.30

Blomsterbutikken ligger i forhallen
ved hovedindgangen og er åben:
Mandag - fredag kl. 10.00 - 19.00
Lørdag, søn- og helligdage kl. 10.00 - 17.30

Kioskvognen kommer dagligt (undtagen søndag) rundt på sengeafdelingerne med et lille
udvalg af almindelige kioskvarer.

Fra forhallen er der indgang til cafeteriet. Hvis du er oppegående,
kan du og dine pårørende nyde et måltid i cafeteriet under mere private forhold. Cafeteriet er åbent:
Mandag - fredag kl. 8.30 – 20.00
Lørdag - søndag kl. 12.00 – 20.00
Lukket alle helligdage.

Mødetid

Besked om mødetid og mødested fremgår af dit indkaldelsesbrev.
Hvis du er forhindret i at møde,
beder vi dig ringe til os på afdelingen hurtigst muligt og aftale en anden tid.

Offentlig transport

Busser til og fra sygehuset
- Bus 161 mellem Lyngby station
og Rødovre station/Avedøre Holme.
- Bus 300S mellem Kokkedal station og Ishøj station.
- Bus 174E mellem Trørød og Ishøj station (kører kun mandag til fredag i myldretiden). Stoppested ved Ringvejskrydset.

Køreplanerne finder du i forhallen
ved vindeltrappen.

Oplysninger til pårørende

Pårørende kan ringe til sygehuset
og få oplyst, hvilken afdeling du er indlagt på, eller henvende sig
personligt i ’Informationen’ i forhallen.

Informationen er åben:
Mandag - fredag kl. 8.00 - 19.00
Lørdag, søn- og helligdage kl. 13.30 – 17.30

Hvis du ikke ønsker, at pårørende
eller andre modtager oplysning om,
at du er indlagt, kan du meddele
det, når du bliver indlagt.

Overnatning for pårørende

Det er som udgangspunkt ikke
muligt for pårørende at overnatte
på hospitalet.

Parkering

Kommer du i egen bil, kan du parkere på sygehusets område. Du kan parkere - syd for sygehuset (langtidsparkering) - ved behand-lingsbygningen, hvor der er indgang til 3. etage fra parkeringspladsen(langtidsparkering) - ved senge-tårnets østside (korttidsparkering i op til 30 minutter)

Vær opmærksom på parkerings-skiltene. Du kan få en parkerings-bøde, hvis du ikke overholder de angivne tidsbegrænsninger eller parkerer udenfor de afmærkede områder. Hospitalet påtager sig ikke ansvaret for din bil under parkeringen.

Patienthotel

Patienthotel Herlev kombinerer en behandling med et hotelophold. Opholdet på patienthotellet er et alternativ til en normal indlæggelse
på hospitalet. Gæsten på patient-hotellet får hotelservice indenfor hospitalets trygge rammer. Gæsten
er i sikre hænder og kan samtidig
nyde en bedre komfort, mere
privatliv og højere grad af frihed. Patienthotel Herlev har 12 eneværelser, en dagligstue og en reception. Hotellet ligger på 20. etage.

Patientkontor, patientvejleder. Patientrettigheder

Hvis der opstår situationer eller problemer, hvor du eller dine pårørende ønsker vejledning hos
andre end personalet på afdelingen, kan du henvende dig til Patientkontoret. Patientkontoret er placeret på hospitalet og i Sundhedsforvaltningen. Her kan patientvejlederen rådgive om ventetider, frit sygehusvalg og patientrettigheder i øvrigt. Desuden
kan vejlederen hjælpe med klage- og erstatningssager.
Patientvejlederen er uvildig og har tavshedspligt.

Patientkontoret ligger på etage 02 i sengetårnet. Patientvejlederen træffes på tlf. 44 88 40 16 eller mail: patientkontoret@heh.regionh.dk

Hvis du gerne vil have en samtale på Patientkontoret, er det bedst at aftale tid i forvejen. Patientvejlederen kommer også gerne på afdelingen. Personalet kan hjælpe med kontakten til patientvejlederen. På afdelingen kan du få udleveret en pjece om patientkontoret.

På afdelingen er vi altid meget interesserede i forslag til forbedringer. Hvis du ikke føler, at behandlingen eller plejen svarer til dine forventninger, er du altid velkommen til at henvende dig til afdelingsledelsen.

Penge og værdigenstande. Kassefunktion.

Afhentning af genstande for pårørende til afdøde patienter

Sygehuset påtager sig ikke ansvar for medbragte ejendele og værdigenstande. Vi fraråder derfor at medbringe større pengebeløb, bankbøger, kontokort, smykker og lignende.

Er du alligevel nødt til at medbringe værdigenstande og penge, kan de deponeres på sygehusets kassererkontor. Hvis du ønsker at deponere penge eller værdigenstande på Kassererkontoret, skal du henvende dig til personalet på afdelingen.

Præst, gudstjenester, bederum

Sygehuset har tilknyttet en sygehuspræst, som udfører kirkelige handlinger og står til rådighed med samtaler om livets små og store spørgsmål. Personalet hjælper gerne med at kontakte sygehuspræsten. Præsten har tavshedspligt.

Præsten har kontor i sengetårnet, etage 03, værelse 6 og træffes bedst:
Tirsdag - fredag kl. 12.00 - 13.00
Tlf. 44 88 35 36

Mandag kl. 12.00 – 13.00 træffes sygehuspræstens stedfortræder.

Medlemmer af andre trossamfund har mulighed for at få besøg af en repræsentant fra egen trosretning. Også her formidler sygehuspræsten eller personalet gerne kontakten.

På etage 03 er der indrettet et kirkerum/stillerum, som du kan benytte døgnet rundt, uanset tro.

Her afholdes også gudstjenester, som du er meget velkommen til at deltage i. Gudstjenesterne annonceres ved opslag på afdelingen og ved sedler på morgenbakkerne. Gudstjenesterne transmitteres også over intern radio.

Rygning

Herlev Hospital er generelt røgfrit område, og det er kun tilladt at ryge i områder, hvor der er tydelig afmærkning. Det er ikke tilladt at ryge på sengestuerne.

Afdelingen har indendørs rygekabiner. De er placeret på afdelingen ved elevatorerne.

Af hensyn til brandfare er levende lys forbudt overalt på sygehuset.

Samtykke til behandling

Din behandling må ikke indledes eller fortsættes, før du har givet samtykke til det. Dit samtykke skal gives på baggrund af en grundig information om den behandling, du skal have. Denne information får du af lægen.

Tavshedspligt og personale

På afdelingen møder du læger, bioanalytikere, laboranter og social- og sundhedsassistenter. Alt personale på sygehuset har tavshedspligt.

Telefon, mobiltelefoner / patienttelefoner

Du må gerne bruge din mobiltelefon, men husk at tage hensyn til de andre patienter.
Det er dog vigtigt, at du ikke benytter mobiltelefon i de områder på sygehuset, hvor skilte markerer et forbud. Her kan mobiltelefoner forstyrre følsomt elektromedicinsk udstyr, for eksempel give udsving i apparater eller påvirke intensivbehandling.
I forhallen og ved indgangen til nogle af sengeafdelingerne er der opsat mønttelefoner.

Toilet og bad

Toilet findes på Klinisk-biokemisk ambulatorium 54 M1.

Transport, kørsel til og fra hospital

Som udgangspunkt betaler du selv transporten til og fra hospitalet. Hvis lægen vurderer, at du af helbredsmæssige grunde ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler, sørger hospitalet for liggende eller siddende transport og betaler denne transport.

Tøj

Ved ambulante besøg på afdelingen bør du iføre dig løsthængende, afslappet tøj.

Ventetid ved undersøgelser og operationer

Vi forsøger at undgå ventetid. Vi beder om forståelse for, at vi i visse tilfælde behandler de mest akutte patienter først.

Åbningstider

Afdelingens ambulatorier i 54 M1 og 54 B1 har åbent for ambulante patienter alle hverdage fra 7.30 til 14.00.Resten af afdelingen er lukket for offentligheden.
Afdelingen har døgnvagt alle ugens dage.