Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Job og uddannelse

Afdelingens uddannelser

Herunder kan du se hvilke uddannelser du kan tage på afdelingen. Klik på uddannelsen for at læse Herlev Hospitals generelle side om uddannelsen.

Bioanalytiker

Prægraduat læge

Speciallæge i klinisk-biokemi

PhD

Stillinger på Klinisk-biokemisk afdeling

Forskning / Introduktionsstilling i klinisk biokemi

Stillingen indebærer forskning, laboratorieanalyse, kvalitetssikring, gendiagnostik og undervisning. Forskningsmæssigt beskæftiger vi os med molekylærgenetisk epidemiologi, dvs. arvelighed af store befolkningssygdomme som kræft, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom, blodprop i hjertet, slagtilfælde og hypertension. Hertil har vi indsamlet DNA på ca. 45.000 raske og syge danskere, og vi har ved hjælp af dette materiale de sidste 10 år publiceret forskning på højt internationalt niveau (slå selv op i PubMed på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?db=PubMed).

Du tilbydes en forskningsmæssig uddannelse med udgangspunkt i et forskningsprojekt du selv er med til at definere. Under daglig vejledning vil du lære at bearbejde, analysere og dokumentere dine forskningsresultater. Med henblik på præsentation af resultater vil du lære at holde foredrag og undervise på både dansk og engelsk. Vores overordnede mål er at du får skrevet mindst en artikel som førsteforfatter i et anerkendt tidsskrift. Derudover vil du kunne lære laboratorieteknikker indenfor almindelig klinisk biokemi såvel som PCR, DNA sekventering, DNA TaqMan teknologi og gen-screening med light-scanner samt statistik og databasehåndtering.

Forskningsgruppen findes dels på Klinisk Biokemisk Afd., Herlev Universitetshospital og dels på Klinisk Biokemisk Afd., Rigshospitalet. Aktuelt består gruppen af 2 overlæger (henholdsvis også professor og klinisk forskningslektor), 2 seniorforskere (læger med ph.d.), 1 humanbiolog, 2 post doc studerende (læger med ph.d.), 6 ph.d. studerende (læger, cand. scient'er og human biologer), en kommende ph.d. studerende (læge), 3 stud. med.'er, 3 andre studerende, 2 projektsygeplejersker og 8 bioanalytikere. Du vil deltage i ugentlige forskningsmøder for gruppen.

Hvad kræves af dig? At du har lyst til at forske, er velbegavet, selvstændig, flittig, vedholdende, har stor ordenssans og er omgængelig.

Et vigtigt formål med introduktionsuddannelsen er at afklare, om du har lyst til og er egnet til at fortsætte en speciallægeuddannelse i klinisk biokemi. I alt udfører afdelingen årligt lidt over 3½ mio. analyser på mere end 200 forskellige komponenter. Du kan læse om specialet klinisk biokemi og om uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi i Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi, Dansk Selskab for Klinisk Biokemi, Januar 2004 (http://www.dskb.dk). Målbeskrivelsen findes under ”Uddannelse”.

Fortsættelse som ph.d. studerende og / eller i hoveduddannelse i klinisk biokemi er en mulighed.

Forskningsassistent / kemikerstilling i klinisk biokemi

Stillingen på Klinisk Biokemisk Afdeling er 1-årig, med mulighed for forlængelse. Hvis du ikke allerede har en ph.d. grad forventes det, at du indskrives som ph.d. studerende ved Københavns Universitet. Det forventes at du bidrager til selvstændigt at skaffe eget ph.d. eller post. doc. stipendium. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være biokemiker, molekylærbiolog, biolog, human biolog eller lign.

Du forventes, udover at deltage i afdelingens rutinefunktioner (bl.a. laboratoriearbejde, kvalitetssikring og gendiagnostik), også at kunne indgå i et allerede etableret forskningsmiljø på afdelingen. Vi beskæftiger os med molekylærgenetisk epidemiologi, dvs. arvelighed af store befolkningssygdomme som kræft, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom, blodprop i hjertet, slagtilfælde og hypertension. Hertil har vi indsamlet DNA på ca. 45.000 raske og syge danskere, og vi har ved hjælp af dette materiale de sidste 10 år publiceret forskning på højt internationalt niveau (slå selv op i PubMed på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi).

Du tilbydes forskningsuddannelse, selvstændigt at være med til at definere dit forskningsprojekt, daglig vejledning og mulighed for at præsentere dine resultater i Danmark og udlandet. Vigtigst for os er, at du får skrevet flere originalartikler som førsteforfatter. Du vil kunne lære laboratorieteknikker indenfor almindelig klinisk biokemi såvel som PCR, DNA sekventering, DNA TaqMan teknologi og gen-screening med light-scanner samt statistik og databasehåndtering.

Forskningsgruppen findes dels på Klinisk Biokemisk afd., Herlev Universitetshospital og dels på Klinisk Biokemisk afd., Rigshospitalet. Aktuelt består gruppen af 2 overlæger (henholdsvis også professor og klinisk forskningslektor), 2 seniorforskere (læger med ph.d.), 1 humanbiolog, 2 post doc studerende (læger med ph.d.), 6 ph.d. studerende (læger, cand. scient'er og human biologer), en kommende ph.d. studerende (læge), 3 stud. med.'er, 3 andre studerende, 2 projektsygeplejersker og 8 bioanalytikere. Du vil deltage i ugentlige forskningsmøder for gruppen.

Hvad kræves af dig? At du har lyst til at forske, er velbegavet, selvstændig, flittig, stædig, har stor ordenssans og er omgængelig.

Stillingen er omfattet af nye lønformer. Som udgangspunkt indplaceres du på grundløn. Lønnen afhænger derudover bl.a. af dine kvalifikationer og forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.




Redaktør
Regionhovedstaden
_?Editor.Email?_