Principper for mikrobiologisk undersøgelse

Generelt:
Resultatet af en mikrobiologisk undersøgelse er helt afhængig af kvaliteten af det modtagne prøvemateriale og af de ledsagende kliniske oplysninger. Er prøvematerialet ikke repræsentativt, er det tilblandet normalflora, eller mangler relevante oplysninger om den kliniske problemstilling, bliver den mikrobiologiske besvarelse mangelfuld eller helt misvisende.

I visse tilfælde vil prøven blive afvist, såfremt kliniske oplysninger mangler.
Ofte er en fuldstændig kortlægning af alle tilstedeværende bakterier og svampe ikke praktisk mulig. Dyrkning og identifikation af disse kan være forbundet med ugers eller måneders arbejde. Prøverne behandles derfor efter standardiserede procedurer, som erfaringsmæssigt giver de klinisk mest relevante oplysninger.

Visse prøvekategorier dyrkes ikke rutinemæssigt anaerobt, idet dyrkningsresultaterne sjældent giver klinisk relevante oplysninger. Dette gælder dyrkning fra fx svælg, ekspektorat, urin, fæces og vagina.
Undertiden vil det være indiceret at afvige fra de standardiserede procedurer. Dette forudsætter imidlertid, at KMA informeres via sufficiente oplysninger på prøvesedlen, evt. suppleret med telefonisk kontakt, inden prøven afsendes.

Ved dyrkning fra områder, som normalt forventes at være sterile (blod, spinalvæske, visse punkturvæsker og biopsimateriale), vil alle potentielt patogene bakterier og svampe blive identificeret og resistensbestemt. En undtagelse er dog dyrkninger fra intraabdominale abscesser, perforeret tarm eller appendix indeholdende talrige bakteriearter, som i så fald vil blive svaret ud summarisk. I tilfælde af særlig "kostbart" prøvemateriale vil det være en god idé at kontakte KMA inden afsendelsen.

Undersøgelse for specielle bakterier og svampe: Ved mistanke om specifik ætiologi til en infektion bør dette oplyses, idet bakterier og svampe som fx Actinomyces, Nocardia, difteribakterier og Brucella kræver specielle dyrkningsforhold for at kunne påvises.