Billedmæssig fremstilling af nyregraftens funktion og afløbsforhold.
Formål med undersøgelsen
Ved undersøgelsen laves en billedmæssig fremstilling af nyregraftens funktion og afløbsforhold.
Forberedelser til undersøgelsen
Til undersøgelsen skal du kunne ligge stille på ryggen i 20 minutter.
Hvis du er gravid eller ammer skal du sige det til personalet inden undersøgelsens start.
Hvor længe varer undersøgelsen
Ca. 1½ time inkl. tid til væskeindtag
Hvordan foregår undersøgelsen
Når du kommer til afdelingen, får du i venterummet udleveret 1 liter kildevand, som du skal drikke. Er du indlagt sørger sengeafdelingen for at du får vand. Du kan frit gå på toilettet og lade vandet. Efter ca. 1 time begynder billedoptagelsen. Du skal ligge ned på et leje, med et gammakamera over din nyre. Mens du ligger ned får du sprøjtet en lille mængde radioaktivt sporstof ind i en blodåre i albuebøjningen.
Billedoptagelsen varer 20 minutter.
Er der nogle bivirkninger
Der er ingen bivirkninger ved undersøgelsen. Den lille mængde radioaktivitet, der anvendes, er ikke farlig og er udskilt af kroppen efter få timer.
Svar
Svaret sendes til den henvisende læge, ambulatorium eller afdeling.