Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Renografi, diureserenografi

Billedmæssig fremstilling af nyrernes funktion og afløbsforhold efter indgift af vanddrivende medicin

Formål med undersøgelsen

Ved undersøgelsen laves en billedmæssig fremstilling af nyrernes funktion og afløbsforhold efter indgift af vanddrivende medicin (Furosemid).

Forberedelser til undersøgelsen

Til undersøgelsen skal du kunne ligge stille på ryggen i 20 minutter.

Hvis du er gravid eller ammer skal du oplyse det til personalet inden undersøgelsen starter.

Hvor længe varer undersøgelsen

Ca. 1½ time inkl. tid til væskeindtag

Hvordan foregår undersøgelsen

Når du kommer til afdelingen, får du i venterummet udleveret 1 liter kildevand, som du skal drikke. Er du indlagt sørger sengeafdelingen for at du får vand. Du kan frit gå på toilettet og lade vandet. Efter ca. 1 time begynder billedoptagelsen. Du skal ligge ned på et leje, med et gammakamera under dig. Mens du ligger ned får du sprøjtet en lille mængde radioaktivt sporstof og efter 10 minutter vanddrivende medicin ind i en blodåre i armen.

Billedoptagelsen varer 20 minutter.

Er der nogle bivirkninger

Der er ingen bivirkninger ved undersøgelsen. Den lille mængde radioaktivitet, der anvendes, er ikke farlig og er udskilt af kroppen efter få timer. Furosemid øger vandladningen i 4-6 timer efter indgiften, dog kraftigst det første kvarter.

Svar

Svaret sendes til den henvisende læge, ambulatorium eller afdeling.