Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Om afdelingen

Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling udfører undersøgelser inden for specialet klinisk fysiologi (undersøgelse af kroppens funktioner) og nuklearmedicin (undersøgelser med radioaktive sporstoffer).

Undersøgelserne skal bestemme forskellige organers funktion ved sygdom, eller påvise sygelig aktivitet. De undersøgelser, der laves flest af, er på nyrer, hjerte og kar, lunger, hormonproducerende kirtler, knogler og lymfebaner. Der laves også undersøgelser, der kan påvise tumorer (svulster/knuder).

De fysiologiske undersøgelser omfatter bl.a. måling af blodtryk i arme eller ben eller måling af lungernes rumfang.

Til de nuklearmedicinske undersøgelser bruges lægemidler, hvortil der er bundet en radioaktiv isotop, som kan ses med et særligt kamera (gammakamera).

Til nogle undersøgelser er der en særlig forberedelse. Du skal derfor læse den vejledning, der er blevet sendt til dig, godt igennem.

Patienter modtages efter henvisning fra hospitalets kliniske afdelinger og ambulatorier samt fra læger og speciallæger i Region Hovedstaden. Patienter fra andre regioner modtages i det omfang, der er kapacitet til det.

Afdelingen laver over 25 000 undersøgelser om året.