Afdelingen er involvering i følgende uddannelser
Medicinstudiet
Afdelingen har to lektorater i specialet og deltager bredt i den prægraduate uddannelse af læger med forelæsninger på flere semestre, valgfri klinisk ophold (VKO) samt vejledning under obligatorisk selvstændig valgfri opgave (OSVAL).
Speciallægeuddannelsen
Afdelingen deltager i alle faser af speciallægeuddannelsen i klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Endvidere står afdelingen for de delelementer i de obligatoriske A-kurser, der indgår som en teoretisk del af speciallægeuddannelsen.
Civilingeniøruddannelsen i medicin og teknologi
Afdelingen deltager i hospitalsdelen af den biomedicinske ingeniøruddannelse, der er en fælles uddannelse mellem DTU og Københavns Universitet.
Ph.D. uddannelse
Afdelingen vejleder ph.d. studerende læger og fysioterapeut og arbejder på også at få ph.d. studerende fysikere og civilingeniører i afdelingen.
Bioanalytikeruddannelsen
Afdelingen har en diplomuddannet bioanalytikerunderviser inden for specialet og afdelingen modtager studerende i 3. og 6. semester samt vejleder ved bachelorprojekter.
I 4. semester er klinisk fysiologisk afdeling ansvarlig for de praktiske øvelser i emnet ” Radiofysiske principper”, for hele holdet af bioanalytiker studerende.
Radiografuddannelse
Afdelingen indgår i den nye radiografuddannelse med nuklearmedicinsk islæt. Omfang endnu ukendt.
Lægesekretæruddannelsen
Afdelingen modtager lægesekretærelever løbende gennem den 2-årige uddannelse.
Alle uddannelsessøgende skal have en vejleder i afdelingen. Vejlederen og den uddannelsessøgende skal afholde introduktionssamtale, midtvejssamtale og slutevalueringssamtale i løbet af ansættelsesperioden.