Livmoderhalsen

Celleforandringer

Livmoderhalskræft

Celleforandringer

Celleforandringer kaldes også forstadier eller dysplasi. Celleforandringer på livmoderhalsen er ikke kræft, men kan udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis de ikke bliver behandlet. Man ved ikke med sikkerhed hos hvilke kvinder, forstadierne udvikler sig til kræft. Derfor bliver alle kvinder med celleforandringer på livmoderhalsen tilbudt kontrol og behandling.

Cirka 4.600 danske kvinder bliver årligt behandlet for celleforandringer på livmoderhalsen. Langt de fleste bliver helbredt. Alle kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt screening for livmoderhalskræft.

Celleforandringer på livmoderhalsen skyldes infektion med HPV (human papilloma virus). HPV er seksuelt overført og giver ingen symptomer. I de fleste tilfælde kurerer kroppen selv HPV infektionen, men hos en lille gruppe kvinder kan infektionen blive kronisk.

Andre faktorer, for eksempel rygning har også indflydelse på risikoen for at udvikle celleforandringer og livmoderhalskræft.

Symptomer
Oftest ingen. Indimellem blødningsforstyrrelser og/eller blødning efter samleje.

Sådan bliver diagnosen stillet
Hvis en celleprøve (smear) fra livmoderhalsen giver mistanke om celleforandringer stilles den endelige diagnose ved en kikkertundersøgelse (kolposkopi), vævsprøver (biopsier) og et lille skrab (cervixabrasio) fra livmoderhalsen.

Vævsprøverne undersøges i mikroskopi. Endvidere vil man i nogle tilfælde foretage HPV test på celleprøven. Eventuelle celleforandringer inddeles i: lette, moderate, svære forandringer eller carcinoma in situ.

Behandling
Hvis der konstateres lette celleforandringer foretages nye celleprøver efter 6 måneder.

Hvis der konstateres moderate- svære celleforandringer eller carcinoma in situ, er behandlingen operation ved et keglesnit. Oftest kan et keglesnit (konisatio) foretages i lokalbedøvelse i gynækologisk ambulatorium.

Ved svært tilgængelige forhold kan det være nødvendigt at foretage keglesnit i fuld bedøvelse under indlæggelse.

Lokalbedøvelsen anlægges i selve livmoderhalsen. Der udskæres et lille kegleformet vævstykke fra livmoderhalsen med en elektrisk slynge. Dette tager cirka 10 sekunder.

Sårfladen efterbrændes for at hindre blødning fra området. Du vil ikke kunne mærke brændingen på livmoderhalsen. Hele indgrebet med forberedelse og bedøvelse tager cirka 30 minutter.

Information
Hvis du skal have foretaget keglesnit, får du tilsendt en pjece med patientinformation om indgrebet. Når du møder i ambulatoriet, bliver du mundtligt informeret af lægen, der skal foretage indgrebet.

Der er ingen bivirkninger af kegleoperation med el-slynge på sigt. Livmoderhalsen afkortes kun ganske lidt, og det menes ikke at have betydning for muligheden for at blive gravid, gennemføre en graviditet og for at kunne føde normalt.

Hvis du har fået foretaget mere end ét keglesnit, vil du blive tilbudt ekstra kontrol i graviditeten for at sikre, at livmoderhalsen ikke åbner sig for tidligt.

Opfølgning
Cirka 10 dage efter indgrebet vil svaret på den mikroskopiske undersøgelse af keglen fra livmoderhalsen foreligge. Det bliver aftalt, om lægen sender dig brev med svaret, eller om du møder i ambulatoriet til svar.

Hvis forandringerne er fjernet i sundt væv, skal du blot kontrolleres med celleprøve hos din egen læge efter seks måneder og herefter årligt i fem år. Hvis forandringerne når ud til kanten af keglen, får du tilbudt kontrol i gynækologisk ambulatorium efter tre måneder. Selv om forandringerne når kanten, er det sjældent nødvendigt med yderligere behandling.

Tilbage til top ... klik her

---

Livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft opstår hyppigst i cellerne i overgangszonen mellem den indre del af livmoderhalsen og den ydre del ned mod skeden (pladecelle kræft eller planocellulært carcinom). Der kan også opstå kræft i de slimproducerende celler i livmoderhalsen (adenocarcinom), og der kan også være tale om en blanding af de to former (adenosquamøst carcinom).

Cirka 400 danske kvinder får årligt konstateret livmoderhalskræft. Af disse findes knap 200 tilfælde i tidligt stadium og kan opereres; heraf cirka 100 med udvidet fjernelse af livmoderen.

Der er således tale om en relativ sjælden sygdom, og denne operation er derfor centraliseret til fem større centre. På Herlev hospital opererer vi årligt 30-40 kvinder med livmoderhalskræft i tidligt stadium med udvidet fjernelse af livmoderen.

Den væsentligste årsag til livmoderhalskræft er kronisk infektion med HPV (human papilloma virus). HPV infektion er seksuelt overført og giver ingen symptomer. Hos en mindre gruppe kvinder bliver infektionen kronisk, og øger risikoen for forstadier til livmoderhalskræft og egentlig livmoderhalskræft.

Symptomer
Livmoderhalskræft giver ikke altid symptomer, men de hyppigste symptomer er pletblødninger, blødning efter samleje og øget, eventuel blodigt/brunt udflåd fra skeden.

Sådan bliver diagnosen stillet
Ved mistanke om livmoderhalskræft stilles diagnosen ved, at en gynækolog foretager en gynækologisk undersøgelse og tager vævsprøver fra livmoderhalsen.

Vævsprøverne undersøges i et mikroskop. Hvis vævsprøven viser, der er tale om livmoderhalskræft, bliver patienten henvist til et af de fem centre i Danmark, der behandler livmoderhalskræft.

På den gynækologiske afdeling skal der foretages yderligere undersøgelser for at få kortlagt, om kræften har bredt sig. Der bliver foretaget en kikkertundersøgelse af blære og tarm samt en gynækologisk undersøgelse i fuld bedøvelse for at afklare, om kræften har spredt sig lokalt.
 
Hos nogle vil bliver der ved denne undersøgelse foretaget et keglesnit for at fastlægge udbredelsen af kræften lokalt i livmoderhalsen. Der bliver foretaget en PET-CT skanning af lunger, bughule og bækken for at afklare, om kræften har spredt sig yderligere (Patientinformation om PET-CT skanning ... klik her).

Efter disse undersøgelser kender man stadiet af livmoderhalskræften. Behandlingen afhænger af hvilket stadium, der er tale om.

De tidlige stadier bliver behandlet med operation, mens de senere stadier bliver behandlet med strålebehandling og kemoterapi (læs mere ... klik her).

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at give strålebehandling og kemoterapi efter operationen. Patienter, der ikke kan tåle operation på grund af medicinske sygdomme og/eller har BMI > 35, får tilbudt strålebehandling og kemoterapi.

Operativ behandling af livmoderhalskræft
Valget af operationstype afhænger af understadiet på livmoderhalskræften, størrelsen af kræftknuden, tilstedeværelsen af risikofaktorer og patientens alder.

Ved de tidligste stadier kan kræften helbredes alene ved et keglesnit eller fjernelse af livmoderen.

Ved de lidt højere stadier er behandlingen en udvidet fjernelse af livmoderen. Ved denne operation fjernes livmoderen og livmoderhalsen med det væv, der sidder ved siden af, bagved og foran livmoderen, de øverste to cm af skeden og lymfeknuderne i bækkenet.

Hos kvinder, der ikke er gået i overgangsalderen, bevares æggestokkene, idet livmoderhalskræft ikke spreder sig til æggestokkene.

Kvinder, der ønsker at få flere børn eller slet ikke har fået børn, kan i nogle tilfælde tilbydes fertilitetsbevarende operation. Ved denne operation fjernes livmoderhalsen, de øverste 2-3 cm. af skeden og lymfeknuderne i bækkenet.

Information
En gynækolog med speciale inden for gynækologiske kræftsygdomme vil informere om baggrunden for valg af operationstype. Du bliver grundigt informeret om operationens omfang og mulige komplikationer på kort og på lang sigt.

Du får udleveret skriftlig patientinformation om udvidet fjernelse af livmoderen.

Bivirkninger
Ved udvidet fjernelse af livmoderen bortopereres vævet omkring selve livmoderen. Dette kan berøre nerverne til blæren, og en del patienter vil umiddelbart efter operationen have svært ved at mærke vandladningstrang og have besvær med at tømme blæren. De fleste genvinder dog evnen til normal vandladning.

Efter fjernelse af lymfeknuderne i bækkenet kan der opstå lymfeansamlinger i bækkenet, og enkelte får kroniske problemer med hævede ben på grund af ophobet lymfevæske. Dette kan afhjælpes med støttestrømper og fysioterapi.

Nogle patienter vil opleve en påvirkning af seksuallivet. Skeden afkortes lidt efter udvidet fjernelse af livmoderen men genvinder sin elasticitet indenfor de første seks måneder efter operationen. Nogle patienter vil opleve problemer med at blive fugtig i skeden ved seksuelt samvær og lystproblemer.

Under operationen er der risiko for blødning og læsion af naboorganer; blære og tarm. Efter operationen er der risiko for infektion i såret og en mindre risiko for at såret springer op.

Opfølgning
Efter operationen bliver der foretaget mikroskopisk undersøgelse af det fjernede væv. Når du udskrives, får du en tid til information og samtale om, hvorvidt der er indikation for efterbehandling.

Hvis der skal gives efterbehandling, bliver du henvist til onkologisk afdeling.

Såfremt du er færdigbehandlet, bliver du kontrolleret i gynækologisk ambulatorium i alt fem år.

Tilbage til top ... klik her