Livmoderen er et muskuløst hulorgan. Livmoderens væg består af et muskellag (myometriet), som indvendigt dækkes af en slimhinde (endometriet). Celleforandringer og kræft i livmoderen opstår i slimhinden og kan vokse ned i og igennem muskellaget.
Kræft i livmoderen
Celleforandringer i livmoderen kaldes også atypisk hyperplasi. Celleforandringer i livmoderen er ikke kræft, men kan udvikle sig til kræft, hvis de ikke behandles. Det vides ikke med sikkerhed hos hvilke kvinder, forstadierne udvikler sig til kræft. Derfor anbefales alle kvinder med celleforandringer i livmoderen behandling.
Celleforandringer i livmoderen kan opstå som følge af øget stimulation af livmoderslimhinden af det kvindelig kønsorgan, østrogen, som det fx ses hos overvægtige kvinder. Oftest er årsagen imidlertid ukendt.
SymptomerBlødningsforstyrrelser hos kvinder, der stadig menstruerer. Blødning fra skeden, pletblødninger eller blodigt evt. vandigt udflåd hos kvinder, der er gået i overgangsalder.
Sådan bliver diagnosen stilletVed blødningsforstyrrelser hos kvinder over 40 år og ved blødning eller blodig udflåd fra skeden hos kvinder, der er gået i overgangsalderen, foretages en gynækologisk undersøgelse, en ultralydsskanning af livmoderen gennem skeden og der udtages en vævsprøve fra livmoderslimhinden. En vævsprøve kan enten udtages ved udsugning fra livmoderen via et lille kateter eller via en kikkertundersøgelse.
BehandlingSåfremt der i vævsprøven konstateres celleforandringer (atypisk hyperplasi) består behandlingen i operation med fjernelse af livmoderen med livmoderhalsen, æggeledere og æggestokke.
InformationHvis du skal have fjernet livmoderen, æggeledere og æggestokke vil du blive grundigt informeret om operationen og mulige komplikationer. Du får udleveret skriftlig patientinformation, som du også kan downloade her på siden.BivirkningerDa livmoderen og æggestokke er fjernet ophører menstruationerne og du har ikke længere mulighed for at blive gravid. Hvis du ikke var gået i overgangsalderen inden operationen kan du efter operationen opleve symptomer på overgangsalder i form af hede- svedeture og humørsvingninger.
Operationen medfører ingen forringelse af seksuallivet.
OpfølgningCirka 14 dage efter operationen vil svaret på den mikroskopiske undersøgelse af de fjernede organer foreligge. Såfremt der alene påvises celleforandringer i livmoderen er du færdigbehandlet. Såfremt der påvises kræftforandringer, vil du blive kontrolleret i gynækologisk ambulatorium i 5 år.Tilbage til top ... klik her
Kræft i livmoderen opstår i livmoderens slimhinde og kan vokse ned i og igennem livmoderens muskellag. Kræft i livmoderen rammer oftest kvinder efter overgangsalderen. I Danmark er der årligt cirka 600 nye tilfælde af livmoderkræft.
Der er flere kendte risikofaktorer, der i forskellig grad øger risikoen for at få kræft i livmoderen. Risikoen øges ved menstruationsdebut i ung alder og sen overgangsalder, ved barnløshed og længerevarende behandling med det kvindelige kønshormon østrogen. Andre faktorer, der øger risikoen er fedme, polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og behandling med Tamoxifen. Endelig er der øget risiko for at udvikle kræft i livmoderen hos de kvinder med arvet defekt gen, der giver stærkt øget risiko ofr at udvikle arvelig kræft i tyk- og endetarm (HNPCC).
Sådan bliver diagnosen stilletVed blødningsforstyrrelser hos kvinder over 40 år og ved blødning fra skeden hos kvinder, der er gået i overgangsalderen, foretages en gynækologisk undersøgelse, en ultralydsskanning af livmoderen gennem skeden og der udtages en vævsprøve fra livmoderslimhinden. En vævsprøve kan enten udtages ved udsugning fra livmoderen via et lille kateter eller via en kikkertundersøgelse. Vævsprøven undersøges i et mikroskop.
Såfremt der i vævsprøven konstateres kræft i livmoderen vil der blive foretaget MR-skanning af bækkenet for at fastlægge, hvorvidt kræften er vokset ned i eller igennem livmoderens muskellag. Der vil også blive taget røntgen af lungerne for at afklare, om kræften har spredt sig (Patientinformation om MR-skanning ... klik her)
BehandlingValget af behandling afhænger af den lokale udbredelse af kræftsygdommen, kræfttypen, om kræften har spredt sig og af hvor aggressive kræftcellerne er. Patientens almene helbred og alder spiller også en rolle ved behandlingsvalg.
De fleste får konstateret livmoderkræft i tidligt stadium og kan opereres. Ved operationen fjernes hele livmoderen samt begge æggeledere og æggestokke. Hvis skanningen har vist dyb nedvækst i livmoderens muskellag eller der er påvist særlige kræfttyper, vil man samtidig fjerne lymfeknuderne i bækkenet for at afklare om kræften har spredt sig.
I sjældne tilfælde, ved særlige kræfttyper, foretages der også fjernelse af fedtforklædet under operationen.
InformationEn gynækolog med speciale indenfor gynækologiske kræftsygdomme vil informere om baggrunden for valg af operationstype eller evt. anden behandling. Du vil blive grundigt informeret om operationens omfang og mulige komplikationer på kort og på lang sigt. Du får udleveret skriftlig patientinformation, som du også kan downloade her på siden.
BivirkningerDa livmoderen og æggestokke er fjernet ophører menstruationerne og du har ikke længere mulighed for at blive gravid. Hvis du ikke var gået i overgangsalderen inden operationen, kan du efter operationen opleve symptomer på overgangsalder i form af hede- svedeture og humørsvingninger.
Nogle patienter vil opleve en påvirkning af seksuallivet i de første måneder efter operationen. Nogle patienter vil opleve problemer med at blive fugtig i skeden ved seksuelt samvær og lystproblemer.
Hvis du har fået foretaget fjernelse af lymfeknuderne i bækkenet kan der opstå lymfeansamlinger i bækkenet og enkelte får kroniske problemer med hævede ben på grund af ophobet lymfevæske. Dette kan afhjælpes med støttestrømper og fysioterapi.
OpfølgningEfter operationen vil der blive foretaget mikroskopisk undersøgelse af det fjernede væv. Når du udskrives får du en tid til information og samtale om, hvorvidt der er indikation for efterbehandling.
Hvis der skal gives efterbehandling kan det dreje sig om strålebehandling og/eller kemoterapi. Du vil blive henvist til Onkologisk Afdeling R.
Såfremt du er færdigbehandlet vil du blive kontrolleret i gynækologisk ambulatorium i alt 5 år.Tilbage til top ... klik her