Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

De ydre kønsorganer

De ydre kvindelige kønsorganer består af:

  • Området omkring skedeindgangen
  • De små kønslæber
  • De store kønslæber
  • Klitoris
  • Mellemkødet

Celleforandringer

Kræft i de ydre kønsorganer

 
Celleforandringer

Celleforandringer kaldes også forstadier. Celleforandringer er ikke kræft, men kan udvikle sig til kræft, hvis de ikke behandles.

Man kender ikke årsagen til celleforandringer i de ydre kønsorganer, men man ved, at kvinder, der har haft eller har infektion med HPV (human papilloma virus) og kvinder som lider af eksemsygdommen lichen sclerosus, har en øget risiko for både celleforandringer og kræft i de ydre kønsorganer.

Symptomer
De hyppigste symptomer er kløe og irritation i området.

Sådan bliver diagnosen stillet
Ved mistanke om celleforandringer i de ydre kønsorganer, stilles diagnosen ved, at en gynækolog tager en vævsprøve under lokalbedøvelse. Ved mere udbredte forandringer kan det være nødvendigt at få foretaget vævsprøver i fuld bedøvelse fra flere forskellige steder.

Vævsprøven bliver undersøgt ved mikroskopi og celleforandringer inddeles i: Lette, moderate, svære celleforandringer eller carcinoma in situ.

Behandling
Behandling af celleforandringer i de ydre kønsorganer afhænger af udbredelsen, lokalisationen og graden af celleforandringer. Behandling er enten laserbehandling eller operation, hvor området med celleforandringer bliver fjernet.

Begge behandlinger foregår i fuld bedøvelse enten i afsnit for dagkirurgi eller på central operationsgang under en kort indlæggelse.

Information
Hvis du skal behandles for celleforandringer sv.t. de ydre kønsorganer, bliver du mundtligt informeret af den læge, der sætter dig til operation.

Bivirkninger
Laserbehandling og små operationer svarende til de ydre kønsorganer har oftest ingen eller få bivirkninger, når først såret er helet. De første uger kan det stramme og svie lidt sv.t. det laserbehandlede eller opererede område, men dette fortager sig under ophelingen.

I patientinformationerne kan du læse, hvordan du forholder dig i tiden efter operationen.

Opfølgning
Efter indgrebet bliver du sat til kontrol i gynækologisk ambulatorium.

Tilbage til top ... klik her


 

Kræft i de ydre kønsorganer


Hvert år får cirka 100 danske kvinder konstateret kræft i de ydre kønsorganer. Da sygdommen er sjælden, foretages operation for kræft i de ydre kønsorganer få steder i Danmark.

Gynækologisk afdeling på Herlev Hospital er et af de steder, hvor behandlingen foregår. På Herlev Hospitasl opererer vi årligt cirka 20 patienter for kræft i de ydre kønsorganer.

Sygdommen forekommer overvejende hos ældre kvinder, men ses dog hos kvinder ned til 40 års alderen.

Man kender ikke årsagen til kræft i de ydre kønsorganer, men man ved, at kvinder der har haft eller har infektion med HPV (human papilloma virus) og kvinder, som lider af eksemsygdommen lichen sclerosus, har en øget risiko for kræft i de ydre kønsorganer.

Symptomer
De hyppigste symptomer er kløe og irritation i området.

Senere i forløbet kan man få symptomer som sårdannelse, smerter, svie og ubehag ved vandladning, blødning og udflåd.

Sådan bliver diagnosen stillet
Ved mistanke om kræft i de ydre kønsorganer stilles diagnosen ved, at en gynækolog foretager en gynækologisk undersøgelse og tager 1-2 vævsprøver i lokalbedøvelse.

Ved mere udbredte forandringer kan det være nødvendigt at foretage vævsprøver fra flere forskellige steder. Dette sker i fuld bedøvelse. Vævsprøven undersøges ved mikroskopi, og det vurderes, hvor dybt kræftforandringer vokser ned i det underliggende væv.

Ved den gynækologiske undersøgelse vurderes kræftforandringernes udbredelse.

Der foretages røntgenundersøgelse af lungerne og MR-skanning af bækkenet og lyskeregioner for at afklare, om der er tegn på spredning af kræften til lymfeknuderne og lungerne. Hvis der er tegn på spredning til en eller flere lymfeknuder, bliver der taget prøve fra lymfeknuden.

Behandling
Kræft i de ydre kønsorganer bliver ofte behandlet med operation. Ved operationen fjernes hud og slimhinde svarende til de ydre kønsorganer, hvor kræftforandringer sidder. Hvor meget af vævet, og om klitoris skal fjernes, afhænger af forandringernes udbredelse og sværhedsgrad.

Man tilstræber, at alle forandringer fjernes i sundt væv. Herudover skal der foretages en operation i den ene eller begge lyskeregioner for at se, om sygdommen har bredt sig til lymfeknuderne. I de fleste tilfælde anvendes sentinel node procedure. Sentinel node er den første lymfeknude, som modtager lymfevæske fra kræftknuden.

Undersøgelser har vist, at såfremt der ikke er kræftceller i sentinel node, er der heller ikke kræftceller i de andre lymfeknuder i området. På den måde kan man nøjes med at fjerne en enkelt eller to lymfeknuder i lysken og dermed mindske bivirkningerne af operationen.

Hvis du skal opereres med sentinel node procedure, skal du på operationsdagen have foretaget en undersøgelse (lymfescintigrafi) med indsprøjtning af en lille mængde radioaktivt sporstof.

Hvis MR-skanningen giver mistanke om spredning til lymfeknuderne i lyskeregionerne og/eller kræftforandringerne er mere end fire cm., vil alle lymfeknuderne i lyskeregionerne blive fjernet (Patientinformation om MR-skanning ... klik her)

Information
Hvis du skal opereres for kræft i de ydre kønsorganer, vil en læge informere dig grundigt om operationens omfang og mulige komplikationer

Bivirkninger
Omfanget af bivirkninger afhænger meget af, hvor store dele af de ydre kønsorganer, der er fjernet. Hvis klitoris er fjernet, er evnen til at opnå orgasme ofte gået tabt. Der kan også være forsnævring af skedeindgangen, som kan vanskeliggøre samleje.

Følsomheden i det opererede område vil være helt eller delvist nedsat, og det kan tage tid at vænne sig til det ændrede udseende.

Hvis alle lymfeknuder i lyskeregionerne er fjernet, er der risiko for lymfeansamlinger og infektion.

Sjældent ses kronisk hævelse i et eller begge ben (lymfødem).

Opfølgning
Efter operationen kontrolleres alle patienter i gynækologisk ambulatorium hver 2. måned i to år, herefter årligt til i alt fem år. Efter fem år tilbagehenvises til årlig livslang kontrol hos egen læge.

Hvis der er givet efterfølgende strålebehandling og kemoterapi, foregår kontrollerne på onkologisk afdeling.

Tilbage til top ... klik her




Redaktør
Alice Harrestrup
Email JqBwT.K1lYMqKQUf@AWhZ00r.dk