På afdelingen behandler vi godartede såvel som ondartede kvindesygdomme. Undersøgelse og behandling finder sted i det gynækologiske ambulatorium og under indlæggelse i afdelingens sengeafsnit.
Vi tilbyder behandlinger af højest mulig standard med de nyeste behandlingsmetoder. Vi sikrer også, at patienten føler sig velinformeret, og at hun på denne måde kan deltage i beslutning om valg af behandling. Patienterne får tilbudt at deltage i forskningsprojekter og udvikling/afprøvning af nye behandlingsmetoder.
Behandling af kvindesygdomme er opdelt i tre områder med hver sit behandlingsområde.
Ambulante undersøgelser og behandlinger foregår på Gynækologisk Ambulatorium. Indlæggelser sker på Gynækologisk Sengeafsnit G115.
Mindre planlagte operatoner foretages på Dagkirurgisk Afsnit.
Større operationer samt akutte indgreb udføres på Gynækologisk Afdelings Operationsafsnit på 4. etage i forbindelse med indlæggelse på G115.