Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Overvågning af barnet

Barnets hjertelyd kan overvåges med et træ-stetoskop, et ultralydsapparat eller med CTG-registrering.

Hjertelyden overvåges

Under fødslen overvåger vi barnets hjertelyd ved at lytte gennem din mave med et træ-stetoskop eller med en ’doptone’. En doptone er et apparat som via ultralyd opfanger og forstærker barnets hjertelyd. Hvis barnets hjertelyd skal overvåges konstant, laver vi en CTG-undersøgelse, også kaldet hjertelydsstrimmel.

Mange faktorer kan have indflydelse på barnets hjertelyd, f.eks. hvis du har fået medicin, hvis barnet sover, eller hvis du har feber.

Vi kan evt. også gennem skeden tage en blodprøve fra barnet for at måle pH-værdien i barnets blod og få svar efter få minutter. Det foregår ved et prik i huden på barnets hoved. Herved vurderer vi, om du kan fortsætte fødslen, eller om fødslen skal afsluttes med f.eks. sugekop eller kejsersnit.

Vi holder også øje med farven på fostervandet. Hvis det er grønt (fra barnets afføring), kan det være udtryk for, at barnet er stresset, så vi skal skærpe overvågningen af barnets tilstand. I sjældne tilfælde er fostervandet sparsomt og meget grønt. Det kan så hjælpe at ’skylle’ det grønne vand ud via en slange med sterilt saltvand gennem skeden.



Tilbage til "Selve fødslen"




Redaktør
Karina Fischer Blom
Email:Lzmk@z9d.regionh.dk