Hvis fødslen skal sættes i gang

Opstår der komplikationer eller udtalte gener, sidst i din graviditet, kan det være nødvendigt at sætte fødslen i gang før tid.

Det kan f.eks. være du får bækkenløsning, væskeophobninger i kroppen eller svangerskabsforgiftning. Det er sjældent, at der er grund til at sætte fødslen i gang før 37. uge. Jo tættere du er på det forventede fødselstidspunkt, jo nemmere er det at sætte fødslen i gang.

Hvis du går to uger over tiden, bliver fødslen også sat i gang.

Igangsættelse af fødsel
Der findes forskellige metoder til at sætte fødslen i gang. Valget af metode til dig, afhænger af hvor parat din krop er til at føde. Det er specielt forholdene omkring livmoderhalsen og livmodermunden, der har betydning for hvilken igangsættelses metode, jordemoderen vælger.

Følgende metoder bruges til igangsættelsen af fødsler:

• Stikpiller
• Ballonkateter
• Prikke hul på fosterhinderne
• Vestimulerende drop

Stikpiller
Brug af stikpille er den mest almindelige igangsættelsesmetode. Stikpillen indeholder et vestimulerende middel (prostaglandin), der får livmoderhalsen til at afkortes og blødgøres. Stikpillen placeres i skeden bagved livmoderhalsen, sådan at livmoderhalsen afkortes og livmodermunden begynder at åbne sig. Det kan være lidt ubehageligt at få lagt stikpillen op, men det er ikke smertefuldt.

Pillen begynder at virke i løbet af nogle timer. Nogle gravide mærker ingenting og andre får menstruationslignende smerter og sammentrækninger i livmoderen. Hos nogle starter fødslen efter en enkelt stikpille, men de fleste skal have flere stikpiller, før fødslen går i gang.

Proceduren gentages efter 6 timer. Du kan gå en tur, når stikpillen er lagt og hvis du ikke får veer efter anden stikpille, kan du gå hjem og komme igen næste morgen. Det kan være nødvendigt at gentage igangsættelsen over flere dage.

I nogen tilfælde har livmodermunden åbnet sig så meget efter første eller anden stikpille, at jordemoderen kan prikke hul på fosterhinderne. Kommer der ikke veer efter 1-3 timer, tilbydes du yderligere behandling med vestimulerende drop.

Ballonkateter
Et ballonkateter er en blød gummislange, hvor der i enden af kateteret findes to balloner, som skal fyldes med saltvand. Ballonkateteret lægges op i livmoderhalskanalen ved en gynækologisk undersøgelse. Den inderste ballon placeres inden for livmoderhalsen tæt på barnets hoved og den anden i skeden neden for livmoderhalsen. Herefter fyldes ballonerne med saltvand.

Ballonkateteret lægges om aftenen og skal blive liggende til næste morgen. Der kan være lidt ubehag i forbindelse med, at kateteret bliver lagt op. Ballonerne påvirker livmoderhalsen, så den afkortes og begynder at åbne sig. Du kan få plukveer eller menstruationslignende smerter, mens kateteret

virker. I sjældne tilfælde virker kateteret så godt, at du får veer og/eller åbner dig så meget, at kateteret falder ud. I de fleste tilfælde fjerner jordemoderen ballonkateteret næste morgen. Ofte har livmodermunden åbnet sig tilstrækkeligt til at jordemoderen kan prikke hul på fosterhinderne. Kommer der ikke veer, tilbydes du yderligere behandling med vestimulerende drop.

Prikke hul på fosterhinderne
Når livmoderhalsen er afkortet og livmodermunden er begyndt at åbne sig, kan jordemoderen prikke hul på fosterhinderne, således at fostervandet kan løbe ud. Dette gøres ved hjælp af en ’hindesprænger’ (et tyndt langt plastikredskab, som ligner en hæklenål). Da der ikke er nerver i fosterhinderne, gør det ikke ondt på dig eller barnet. Efter at jordemoderen har prikket hul på hinderne, er det en god idé at gå rundt. Dette vil ofte bevirke, at der kommer veer. Fostervandet vil løbe, indtil du føder. Hvis der ikke kommer veer i løbet af 1-3 timer, fortsættes igangsættelsen med et vestimulerende drop.

Vestimulerende drop
Efter der er lavet hul på fosterhinderne og livmodermunden er begyndt at åbne sig, kan der opsættes et vestimulerende drop. Når du skal have et vestimulerende drop, lægger jordemoderen, en tynd slange ind i en blodåre på hånden gennem en tynd nål (venflon). Igennem denne slange får du tilført saltvand med ve-fremkaldende medicin (Syntocinon). Væsken fra droppet løber langsomt ind og øges gradvist i styrke, indtil du får veer. Det er forskelligt, hvor længe der går, inden du mærker virkningen af droppet.

Det kan tage fra få minutter til nogle timer. Når du har et vestimulerende drop, overvåger jordemoderen barnets hjerterytme og veerne med et CTG-apparat under det meste af fødslen. Almindeligvis ses der ingen bivirkninger ved brug af vestimulerende drop. I kortere periode kan det vestimulerende medicin give veer med meget korte pauser og det kan være nødvendigt, at jordemoderen regulere veerne ved at skrue ned for droppet eller helt slukke det.

CTG-registrering
Før igangsættelsen skal barnets hjerterytme overvåges og livmoderens sammentrækninger registreres ved hjælp af et CTG-apparat. Jordemoderen sætter 2 elastikbælter rundt om din mave.

På det ene bælte sættes en slags mikrofon, som opfanger barnets hjerterytme. Barnets hjerterytme varierer hele tiden men ligger normalt mellem 110 og 150 slag pr. minut. Når barnet bevæger sig, bliver pulsen hurtigere.

Det andet bælte holder en måler, der registrerer længden og hyppigheden af livmoderens sammentrækninger, men ikke styrken på eventuelle veer. Læs mere om CTG her.