Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hvem møder du under din fødsel

En jordemoder og evt. en social- og sundhedsassistent er fast tilknyttet dig. Du kan også møde en fødselslæge og en anæstesilæge.

VELKOMST I FØDEMODTAGELSEN
Du bliver typisk modtaget af en jordemoder og en social- og sundhedsassistent, når du (efter telefonisk aftale) møder op i Fødemodtagelsen. De byder dig velkommen og viser dig ind til et modtagelsesrum.  



Du og din partner kan drøfte med jordemoderen, hvilke forestillinger og forventninger I har til fødslen.

Jordemoderen vil følge dig på Fødegangen når du skal føde - den ligger tæt på Fødemodtagelsen.

HVEM MØDER DU UNDER FØDSLEN?
Under fødslen har du en jordemoder, som er fast tilknyttet dig.  Ofte vil der også være en social- og sundhedsassistent. De hjælper og støtter dig gennem hele forløbet.

I nogle tilfælde taler jordemoderen med en læge om fødselsforløbet. Det sker ikke altid på fødestuen, så det er ikke sikkert, at du ser lægen. Andre gange kommer lægen ind på fødestuen og hilser på dig. Lægen kigger eventuelt på CTG-kurven eller mærker indvendigt, så læge og jordemoder i fællesskab kan afklare, hvordan du kommer videre i fødslen.

Af og til hjælper andre jordemødre til. Personalet arbejder som et team for at sikre, at det bliver en god fødsel for dig, din partner og barnet.

Herlev Hospital er et universitetshospital og uddanner både jordemødre, sygeplejersker og læger, så du kan opleve, at der er en studerende med under fødslen. Den studerende indgår i teamet og kan yde ekstra hjælp og omsorg.

Hvis du skal have en epiduralblokade til at lindre dine smerter, møder du også en anæstesilæge.



Tilbage til "Fødegang og fødemodtagelse"




Redaktør
Karina Fischer Blom
Email Lzmk@z9d.regionh.dk