Du kan få foretaget et akut kejsersnit, fx hvis fødslen ikke skrider normalt frem, eller hvis barnets hjertelyd er påvirket under fødslen.
Hvis der opstår en situation sidst i graviditeten eller under fødslen, hvor det er bedst for dig eller barnet, at du føder hurtigst muligt, kan du få foretaget et akut kejsersnit. Det kan for eksempel være, hvis fødslen ikke skrider normalt frem, eller hvis barnets hjertelyd er påvirket under fødslen.
Det akutte kejsersnit foregår på samme måde som det planlagte kejsersnit. Du bliver bedøvet i ryggen. I sjældne tilfælde, hvor kejsersnittet skal foregå meget hurtigt, eller hvor det ikke er teknisk muligt at bedøve dig i ryggen, kommer du i fuld narkose.