Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Faderskab

Hvis du ikke er gift med barnets moder, skal du fastslå faderskabet ved at udfylde en blanket. Det skal du gøre for at sikre barnets rettigheder, blandt andet retten til at kende sin biologiske baggrund.
Husk at erklære faderskabet, hvis du ikke er gift

Uanset om du er enlig, samlevende eller gift, skal faderskabet til dit barn fastslås.

Er I gift, bliver faderskabet automatisk registreret i forbindelse med barnets fødsel. Kirkekontoret registrerer ægtemanden som barnets far, når jordemoderen anmelder barnets fødsel til kirkekontoret. Et nyfødt barn bliver normalt uden videre registreret som barn af ægtemanden.

Når I ikke er gift med hinanden, skal faderskabet til barnet fastslås. Det sker via en blanket, du finder på hjemmesiden www.personregistrering.dk (åbner i nyt vindue).


Faderskabet har bl.a. betydning for at:

  • faderen har forsørgelsespligt over for barnet
  • faderen og barnet har arveret efter hinanden
  • faderen kan få samvær med barnet
  • faderen kan få del i forældremyndigheden, barnet kan få faderens efternavn
  • barnet kan få samme indfødsret som faderen, hvis betingelserne for det er til stede.

Læs mere om faderskab på Statsforvaltningernes hjemmeside (åbner i nyt vindue).