Du kan overnatte to døgn på hospitalet sammen med mor og barn, hvis moderen er førstegangsfødende eller hvis der var komplikationer under graviditet og fødsel.
Hvis det er moderens første fødsel, og hun havde en normal graviditet og fødsel, tilbydes hun to nætter på Patienthotellet - og det gør du også. Uanset hvor mange gange man har født, tilbydes moderen ophold på vores barselsafsnit, hvis der opstår komplikationer i graviditeten eller under fødslen. Som far/partner har du mulighed for at overnatte sammen med hendes og jeres nyfødte barn på enestue eller to-familiestue. Skal mor og barn være indlagt i længere tid på Barselsafsnittet, har du fri besøgstid. Det er en god idé, at du er så meget sammen med mor og barn som muligt. Du kan købe spisebilletter til afdelingens buffet, så I kan spise sammen. De tilbud, der findes på Barselsafsnittet, gælder også for dig. Du kan for eksempel deltage i undervisning i Forældretimen.