Behandlingen
Fra 1. januar 2012 afskaffes egenbetaling for behandling af barnløshed i det offentlige sundhedsvæsen. Dette betyder at selve behandlingen igen bliver gratis.
Medicinen
Samtidig ophæves den særlige øgede egenbetaling (op til 15.000 kr) for fertilitetsmedicin.Der vil dog stadig være udgifter til fertilitetsmedicin, men pr. 1. januar genindføres muligheden for at få bevilling af kronikertilskud til fertilitetsmedicin. Denne bevilling gives på baggrund af oplysninger fra fertilitetsklinikken, om en forventet stor udgift til fertilitetsmedicin.
Der er med lovforslaget vedtaget nogle overgangsbestemmelser, som skal sikre, at der ikke er nogen der stilles ringere, end efter den tidligere lov.
Formuleringen er lidt svær, prøv selv:
www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/L37/som_vedtaget.htm
Rent praktisk foregår det således:
Klinikken søger et individuelt kronikertilskud til dig.
Du modtager et bekræftelsesbrev fra Lægemiddelstyrelsen.
Så snart bevillingen er registreret elektronisk på apoteket, vil din maksimale udgift til fertilitetsmedicin (billigste præparat) blive 3.655 kr. pr. år, regnet fra første købsdato.Da vi i klinikken foretrækker at anvende originalprodukter, vil der herudover være en egenbetalig svarende til prisforskellen mellem originalproduktet og et tilsvarende kopipræparat.
Køber du fertilitetsmedicin efter 1. januar 2012, men før bevillingen er registreret, kan overskudsbeløbet refunderes efterfølgende på apoteket.Sygesikringen Danmark giver tilskud efter deres normale regler: Gruppe 1: 100% dækning for billigste præparat.Gruppe 2: 100% dækning for dyrere præparat. Gruppe 5: 50% dækning for billigste præparat.Det er muligt, øjeblikkeligt at skifte til gruppe 1 eller 2, hvis man har været i Basis-Sygeforsikring eller Gruppe 5 i mindst 12 måneder.Kriterierne for behandling på offentlig klinik forbliver i øvrigt uforandrede, herunder kriterier med hensyn til alder, fælles barn og antal behandlinger.