Resultater af behandlingerne

• Ca. 20 procent efter hver IUI-H
• Ca. 20 procent efter hver IUI-D

Reagensglasbefrugtning IVF/ICSI

Graviditetschance:

Sandsynligheden for fødsel, er 25 % hver gang vi starter en IVF-behandling.
Sandsynligheden for positiv graviditetstest efter hver ægoplægning er omkring 35-40 %. Af dem, der bliver gravide (opnår positiv graviditetsprøve), føder omkring 75 % ét eller flere børn.

Årsagen til det store tab er, at af dem der bliver gravide, vil 25 % abortere, heraf 10 % meget tidligt. Dette kalder vi en biokemisk graviditet.  Dette viser sig ved en blødning kort efter det tidspunkt, hvor graviditetsprøven tages og ved, at graviditetsprøven bliver negativ i løbet af ca. en uges tid.

Af dem, der bliver gravide, vil 5 % have en graviditet udenfor livmoderen.

Af dem, der føder, får ca. 12 % tvillinger.

Det for jer væsentligste tal er, at:

Sandsynligheden for, at I får ét eller flere børn efter det samlede behandlingstilbud på Herlev Hospital, er 60-70 %

Børn født efter IVF-behandling
Der er intet, der tyder på, at disse børn hyppigere har misdannelser end andre børn.

Som gældende for alle andre gravide, tilbydes nakkefoldsskanning + gennemskanning til screening for mongolisme og misdannelser.

Børn født efter IVF-behandling vejer i gennemsnit 175 g mindre end andre børn. Dette kan være betinget af flere forhold. Det kan skyldes, at graviditeten er opstået på kunstig vis, men den væsentligste grund er formentlig, at mødrene er relativt ”gamle”, eller at mange er opereret flere gange i underlivet.

Hovedproblemet ved IVF-behandling, er den øgede forekomst af tvillinger (og i meget sjældne tilfælde trillinger). Tvillingegraviditeter er ofte mere komplicerede end singlegraviditeter, og der er øget risiko for alt for tidlig fødsel.

Det er derfor væsentligt at prøve at reducere antallet af æg, der oplægges - samtidig med at en god chance for at opnå graviditet sikres.

Børn født efter ICSI/TESA behandling
Undersøgelser af børn født efter ICSI har vist, at de kan nedarve faderens forandrede kromosomer og dermed få samme problem som deres far, både hvad angår den nedsatte fertilitet, og hvad angår dispositionen for udvikling af kræft i testiklerne.

Drengebørnene har desuden en let øget hyppighed af urinvejsdeformiteter, hvilket formentlig skyldes arv fra faderen, og ikke selve befrugtningsmetoden.

Vi ved i dag, at omkring en fjerdedel af de mænd, som får lavet TESA, har forandringer i nogle af deres gener, og at disse forandringer også findes i deres sædceller.

Specialundersøgelser af gener på Y-kromosomet kan afsløre nogle af disse forandringer, men selv om disse undersøgelser er normale, må man regne med en vis risiko for, at de drengebørn, som måtte blive et resultat af behandlingen, har en reel risiko for at nedarve den nedsatte fertilitet.

Denne risiko skønnes at være ca. 20 %, hvis undersøgelserne er normale, men 100 % hvis der påvises genbetinget nedsat sædkvalitet.

Frosne optøede æg
Sandsynligheden for graviditet efter hver ægoplægning af frosne optøede æg er omkring 35 %.

Børn født efter behandling med optøede æg
Der er intet, der tyder på, at disse børn hyppigere har misdannelser end andre børn. Børn født efter oplægning af optøede æg, vejer det samme som børn efter naturlig graviditet.