Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Praktisk information

Akupunktur
Klinikken kan ikke på nuværende tidspunkt tilbyde akupunktur som et led i behandlingen. I er imidlertid velkomne til selv at lave aftale med en akupunktør og også at ”medbringe” akupunktøren f.eks. i forbindelse med ægoplægning.

Apoteker
De fleste større apoteker forhandler præparaterne, som bruges i behandlingen. Vil man være helt sikker på at kunne få de enkelte præparater, anbefaler vi Herlev eller Glostrup apoteker.

Drikkevarer
Klinikken er ”leveringsdygtig” i saft og vand. Det er desuden muligt at lave kaffe og the. For yderligere proviantering må vi henvise til kiosken og cafeteriet i stueetagen i hovedbygningen.

Fraværserklæring
Aftale efter dagpengelovens §28 sikrer arbejdsgiveren refusion af udbetalte dagpenge i den periode, hvor man er fraværende pga. IVF-behandlingen. Erklæringen fås ved henvendelse til sagsbehandleren i hjemkommunen.

INFO-materiale
I klinikkens venteværelse vil der være et udvalg af informative pjecer, bl.a. fra patientforeningen LFUB, PCO-foreningen, DanAdopt og de mere specifikke om f.eks. Folinsyre og rygestop.

LFUB
Landsforeningen for ufrivilligt barnløse. Udgiver bladet ”Kimen” 6 gange om året. Driver og vedligeholder hjemmesiden www.LFUB.dk med et hav af nyttige informationer og links, herunder link til litteraturliste.

Mobiltelefoner
Kan uden problemer anvendes i klinikken.

Psykologhjælp
Hospitalet har ikke ansat psykologer. Klinikken kan være behjælpelig med at anbefale psykologer, som har specialiseret sig indenfor barnløshed.


Rygning
Sygehuset er røgfrit område.

Terminsberegning
Normal fastsætter man en fødselstermin 40 uger efter kvindens sidste menstruations første dag (OBS 40 uger = 9 måneder).

Når man er gravid efter fertilitetsbehandling, har man ikke denne dato at gå efter, men man regner derfor fra datoen for inseminationen eller ægudtagningen og 38 uger frem.

Terminsfastsættelsen er kun vejledende, da den justeres i forbindelse med nakkefoldsscanningen i 12-13 uge.




Redaktør
Hanne Udengaard
Email