Komplikationer og risici

Medicinbivirkninger
Det er meget forskelligt, hvordan hormonbehandlingen påvirker den enkelte kvinde. Nogle kvinder bliver mere trætte, får humørsvingninger og har tendens til hovedpine i nedreguleringsperioden før reagensglasbefrugtning.

Når ægblærerne vokser, oplever flere oppustethed og trykken i underlivet.
Under efterbehandlingen med progestereron er de hyppigste bivirkninger kvalme og brystspænding.

Klinikken udleverer en oversigt over de forskellige præparaters virkninger og mulige bivirkninger. Se også punktet Virkninger og bivirkninger

Ovarielt hyperstimulationssyndrom (OHSS)
Den alvorligste risiko ved især IVF-behandlingen er overstimulation af æggestokkene. Vi forsøger at undgå denne komplikation, dels ved at stimulere individuelt og forsigtigt, og dels ved at afbryde behandlingen, såfremt udviklingen af ægblærerne bliver for voldsom. Med denne forsigtighedsregel ses overstimulation yderst sjældent.

Behandling af svær overstimulation kræver normalt indlæggelse, sengeleje og væskebehandling. Symptomerne på svær overstimulation er øget væske i bughulen, vægtstigning, vejrtrækningsproblemer og smerter (Patientinformation om overstimulation af æggestokke (OBS! Se aktuelle telefontider under "Kontakt klinikken")... klik her)

Tvillingegraviditet

Den vigtigste risiko ved fertilitetsbehandling er faktisk risikoen for tvillingegraviditet. Dette skyldes at en sådan graviditet oftere er mere kompliceret, og der er øget risiko for at føde alt for tidligt.

Graviditet udenfor livmoderen
Som bekendt oplægges de befrugtede æg i livmoderhulen, men det hænder, at æggene alligevel flyder ud i æggelederen.
Dette gælder især, hvis æggelederne ikke fungerer optimalt.

Godt 5 % af graviditeterne ved IVF-behandling er udenfor livmoderen. Behandlingen er normalt operation, men kan i visse tilfælde behandles medicinsk.

Ingen risiko for kræft
Der er tidligere blevet rejst mistanke om, at kvinder, der behandles med medicin, der stimuleret ægblæredannelsen, siden hen kunne have en øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene.

Resultaterne af en stor dansk undersøgelse tyder ikke på, at der er nogen sammenhæng, heller ikke hvis graviditet ikke opnås.

Psykisk belastning
At forsøge at blive gravid opleves af mange som en særlig tid fyldt med ønsker, håb og drømme.

At gå i fertilitets-behandling indebærer en masse psykiske op- og nedture. Forventninger, glæde og håb blandes med skuffelse, frustration og angst for behandlingen og medicinens bivirkninger.

Det, der for mange er helt naturligt, er for jer blevet ”teknik”, hvor I er afhængige af professionel hjælp. Jeres kommen og gåen i klinikken minder jer hele tiden om, at I har et problem.

Forholdet til familie, venner, kolleger og ikke mindst partner kan i perioder blive påvirket.

Afmagtsfølelsen er stor, og det kan være svært at acceptere, at der er så lidt, man selv kan gøre for at forbedre sine chancer. Hvorledes man håndterer disse følelser er selvfølgelig vidt forskelligt.

For nogle kan det være en hjælp at tale med andre i samme situation. For andre kan det være bedre at tænke på og beskæftige sig med alt muligt andet, som ikke lige har med behandlingen at gøre.

Fertilitetsklinikkens personale, står altid til rådighed, hvis I har brug for at tale om det.

I september 2003 udkom en bog, som nok beskriver et liv uden børn, men som i ligeså høj grad omhandler mange af de psykologiske aspekter ved barnløshed og barnløshedsbehandling.

Bogen ”Ingen børn – om at leve med en uopfyldt drøm” er skrevet på basis af interviews af barnløse par af journalist Trine Baadsgaard.

Følgende komplikationer gælder specielt ved IVF

Aflysning af behandlingen før ægudtagning
I ca. 10 procent af IVF-behandlingerne afbrydes forløbet før ægudtagningen. De væsentligste årsager til dette er:

• Hormonbehandlingen fungerer ikke godt nok (nogle gange vil der f.eks. kun udvikles 1 modent æg).
• Ægblærerne vokser ikke som forventet. Måske reagerer æggestokkene meget kraftigt på hormonerne, så der er risiko for overstimulation.
• Cyster på æggestokkene, hvilket nogle gange kan have betydning for virkningen af hormonstimulationen.
• Kvinden eller manden kan blive syg med feber (f.eks. influenza) under behandlingen.

Manglende befrugtning af æggene
I cirka 10 procent af de tilfælde, hvor vi udtager æg, sker der ingen befrugtning eller deling. Der kan derfor ikke oplægges æg i den pågældende cyklus. Vi kender som regel ikke årsagen hertil. Nogle gange er det pga. sædkvaliteten, andre gange skyldes det umodne eller overmodne æg.

De par, som har såkaldt ”uforklarlig” barnløshed, har en ukendt risiko for manglende befrugtning eller deling af æggene.

Udebleven graviditet trods tilbagelægning af befrugtede æg
Hver gang, der oplægges befrugtede æg, er chancen for, at graviditetsprøven er positiv, omkring 40 procent. Dette betyder, at ca. 60 procent ikke bliver gravide, selvom der oplægges ét eller flere æg.

Det kan skyldes én eller flere af følgende årsager:

• at mange befrugtede æg ikke er levedygtige ret længe, selvom de ser normale ud, når de oplægges,
• at slimhinden i livmoderen ikke er modtagelig for æggene på det pågældende tidspunkt,
• at kvinden har muskelknuder i livmoderen og dermed nedsat chance for graviditet,
• at kvinden har aflukkede, væskefyldte æggeledere, som kan nedsætte muligheden for graviditet (med mindre æggelederne fjernes eller aflukkes ind mod livmoderen),
• at kvinden har en uhensigtsmæssig livsstil med et stort forbrug af kaffe, alkohol og/eller tobak (jf.”Hvad man selv kan gøre - livsstil og fertilitet”).

Hertil kommer betydningen af kvindens alder, idet kvinden i begyndelsen af 20’erne har ca. dobbelt så stor graviditetschance per behandling som kvinder i slutningen af 30’erne,

Blødning efter ægudtagning
Der er oftest lidt blødning fra skeden umiddelbart efter ægudtagningen. Blodet kommer fra stikket i skedeslimhinden. En sjælden gang er blødningen imidlertid kraftigere.

Der må da oplægges en gaze-tampon i skeden for at standse blødningen. Denne fjernes inden man går hjem.

Underlivssmerter efter ægoplægning
Dette forekommer hyppigt men oftest kun i let grad. Årsagen er så godt som altid følger efter hormonstimulationen og ægudtagningen. Generne forsvinder af sig selv men kan en gang imellem vare i op til 14 dage

Underlivsbetændelse
En meget sjælden komplikation, som kan opstå, selvom ægudtagningen foregår sterilt.

Underlivsbetændelse giver smerter og feber og behandles med antibiotika.