Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Overvægt

Overvægt beregnes ud fra et såkaldt body mass index (BMI), som angiver vægten divideret med (højden x højden).

  • Normalvægtige har et BMI på 19-24.
  • Let overvægt defineres som BMI på 25-29,
  • Svær overvægt defineres som BMI mellem 30 og 34
  • Ekstrem overvægt er BMI på 35 eller derover.

I Danmark har 32 % af kvinder i den fødedygtige alder et BMI på 25 eller derover.

  • Mange overvægtige kvinder har svært ved at blive gravide. Årsagen er, at deres hormonsystem forstyrres af fedtvævet. Fedtvæv omdanner nemlig en række hormoner, som har betydning for den kvindelige menstruationscyklus. Ved svær overvægt er det således ikke ualmindeligt, at kvinden helt ophører med at have ægløsninger, eller at disse bliver uregelmæssige.
  • Et andet problem for overvægtige er en større risiko for tidlige aborter. Mange opdager aldrig, at de har været gravide, fordi den tidlige abort blot kan vise sig som en lidt forsinket, kraftig menstruation.
  • Chancen for at blive gravid ved reagensglasbefrugtning synes også at være lavere hos overvægtige. Jo større overvægt, jo større er problemerne (Figur 4).


Figur 4 viser chancen for at blive gravid per IVF-cyklus som funktion af kvindens body mass index (BMI). Tallene stammer fra en opgørelse af 3.586 IVF-cykli på en engelsk klinik.

  • Det har vist sig, at det også har en betydning, hvordan fedtvævet er fordelt. Jo mere fedt man har midt på maven, dvs. jo mere taljefedt i forhold til hoftefedt, jo større er frugtbarhedsproblemet.
  • Endelig er risikoen for komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel, f.eks. forhøjet blodtryk, sukkersyge og blodprop i benene, forøget hos kvinder med svær overvægt. Chancen for et levende, raskt barn er mindre hos overvægtige.

Det har i praksis vist sig, at hvis overvægtige kvinder taber 10 % af deres vægt (eller mere, hvis overvægten er stor), vil 90 % af dem, som havde ægløsningsproblemer, igen få regelmæssige ægløsninger- og hermed også regelmæssige menstruationer. Tre fjerdedele vil blive gravide, heraf en tredjedel uden behandling. Risikoen for tidlig abort bliver næsten normal efter vægttabet.

Disse fund har medført, at vi tilråder, at kvinder med BMI over 30 taber 10 % af deres vægt (eller mere ved svær overvægt) for at opnå:

  • En normal ægløsningsfunktion
  • En acceptabel chance for graviditet uden behandling
  • Bedst mulige chancer for graviditet ved behandling
  • Mindre risiko for abort.

Et PhD studie inkluderende Den danske Fødselskohorde 2007, omfattende 47.835 par, viste en sammenhæng mellem både mandens og kvindens BMI og chancen for at opnå graviditet.

Vi er klar over, at det ikke er nemt at tabe 10 % af sin vægt. Tal med os om det, hvis du/I har brug for hjælp til at komme i gang med et vægttab.

Se også pjecen "Guide til vægttab", øverst til hø på denne side.




Redaktør
Hanne Udengaard
Email: