Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Behandling med optøede æg








Har I mere end to befrugtede æg, kan vi tilbyde nedfrysning af de resterende æg. Det er kun befrugtede æg, der tåler nedfrysning og vel at mærke kun æg, som er af den bedste kvalitet.

Nogle par vil opleve at blive informeret om, at de har æg, som er befrugtede og delte, men som ikke bliver nedfrosset. Omkring 90 procent af de æg, der nedfryses tåler dette og kan anvendes efter optøning.

Opgørelser viser, at omkring 1/3 af parrene får nedfrosset ét eller flere æg. De øvrige 2/3 har ikke ”overskud” af æg, der kan nedfryses.

Erfaringer fra udlandet tyder på, at der ikke er øget forekomst af misdannelser hos børn født efter graviditet med optøede æg.

Behandlingen med optøede æg ”tæller ikke med” i de maksimalt 3 forsøg, I kan få i offentligt regi. Derfor øges den samlede sandsynlighed for graviditet, hvis der er overskud af æg til nedfrysning.
Når de frosne æg optøes, vil ca. 10 % gå tabt pga. fryse-tø processen. Til gengæld vil chancen for graviditet være ca. 35 %, hver gang vi lægger overlevende æg op.

I Danmark findes en lov om nedfrysning af menneskelige æg. Loven tillader opbevaring af befrugtede æg i 5 år. Herefter bliver æggene destrueret.

Det kræves, at der underskrives en erklæring før nedfrysning og optøning af æggene.

I bekræfter med jeres underskrift også, at I er orienteret om og har accepteret, at hospitalet ikke kan gøres ansvarlig for evt. tab af nedfrosne æg som følge af udefrakommende hændelser (brand, hærværk og lignende).

Hvis I har fået et barn ved IVF-behandling og derudover har fået nedfrosset befrugtede æg, kan I få lagt de optøede æg op indenfor 5 år efter, at de er nedfrosset. I disse tilfælde er det således muligt at få 2 børn ved IVF-behandling i offentligt regi.
OBS! I skal selv være opmærksomme på at bruge de frosne æg inden de 5 år er gået.




Hvordan foregår behandlingen med optøede æg?

Det tilrådes at I henvender jer til start af behandling i god tid.
Det er en god idé, at I begge møder til den første konsultation i cyklus til brug af de frosne æg, da det er vigtigt at vi får begges tilladelse og underskrift.  Desuden må kvindens virusprøver højst være 2 år gamle, ellers skal vi gentage dem.


De nedfrosne æg skal optøs og oplægges i livmoderen midt i menstruationscyklus.

Man kan vælge at behandle i en spontan cyklus, hvor slimhinden i livmoderen udvikler sig selv. Vi vil imidlertid oftest anbefale, at livmoder-slimhinden forbehandles med de naturlige hormoner: Østrogen og progesteron.

Behandling i en spontan cyklus (uden stimulationsbehandling)
Ved hjælp af ultralydsskanning af ægblærer og livmoderslimhinde finder vi det optimale tidspunkt for ægoplægningen.

Ring til fertilitetsklinikken første hverdag efter menstruationsstart. Sygeplejersken vil give jer en tid til ultralydsskanning normalt omkring 11. cyklusdag, hvor I begge skal møde op og underskrive optøningspapirer.

Det videre forløb afhænger af, hvor tyk livmoderslimhinden er, og hvor stor den naturlige ægblære er.

Nogle patienter må skannes et par gange, før tidspunktet for den ægløsnende indsprøjtning og den efterfølgende ægoplægning kan fastsættes.

Ægoplægningen foregår 4-5 dage efter indsprøjtning med ægløsningshormonet Ovitrelle®.

Der vil blive oplagt æg, såfremt der er mindst ét levedygtigt æg. I kan risikere, at der ikke er æg, som kan anvendes, og at behandlingen derfor ikke kan gennemføres. I så fald vil vi ringe til jer ca.kl. 9.00 på dagen for den planlagte ægoplægning.

Vi oplægger aldrig mere end 2 optøede æg per cyklus.

Behandling i en hormonstimuleret cyklus
Hvis slimhinden i livmoderen ikke udvikler sig normalt, eller der ikke er normale menstruationer, eller bare for at optimere slimhindens mulighed for at modtage et befrugtet æg, anbefaler vi oftst hormonbehandling i forbindelse med anvendelse af frosne æg.

Hormonhandlingen består af tabletter med det naturlige kønshormon Østradiol, som skal tages fra. 2.eller 3. cyklusdag, 1 tablet á 2 mg x 3 dagligt. Ca. 12. cyklusdag får I tid til en skanning, hvor slimhindens tykkelse vurderes. Den videre plan afhænger herefter af slimhinden. Når slimhinden er klar til det suppleres med progesteron og ægoplægningen planlægges.

Østrogen- og progesteronbehandlingen fortsætter indtil graviditeten kan klare sig selv i 10. graviditetsuge.




Redaktør
Hanne Udengaard
Email