Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

DEKS

Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring for Laboratorier i Sundhedssektoren, DEKS, har til formål at støtte kvalitetsudviklingen på medicinske laboratorier til gavn for patienterne.

DEKS servicerer i øjeblikket klinisk biokemi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, almen praksis, klinisk fysiologi og nuklearmedicin og er åben for at assistere ved andre laboratorie-medicinske specialer efter behov.

DEKS’ overordnede formål er at øge patientsikkerheden gennem kvalitetssikring der fører til øget pålidelighed af laboratoriemedicinske undersøgelser.

Instituttets primære aktiviteter er baseret på udsendelse af programmer til ekstern kvalitetssikring, undervisning, rådgivning, standardisering og internationalt samarbejde.