Afdelingen deltager i DBCG´s (Danish Breast Cancer Cooperative Group) arbejde og følger de landsdækkende retningslinier for udrening og behandling af brystkræft samt EUSOMA´s (European Society of Mastology) internationale kriterier. Afdelingen indgår i et tæt samarbejde med billediagnostisk afdeling, patologiafdelingen, onkologisk afdeling. Desuden samarbejder vi tæt med Plastikkirurgisk Afdeling om brystrekonstruktioner og forskellige korrektionsoperationer på brystet (reduktion, løft etc.)Afdelingen deltager fra ultimo 2008 i mammografiscreeningen i Region Hovedstaden. Afdelingen foretager i samarbejde med både Rigshospitalets klinisk genetiske afdeling og Kennedy Instituttet samt gynækologisk afdeling kortlægning af familier med arvelig bryst- og æggestokskræft og forestår sammen med gynækologisk afdeling den efterfølgende kontrol af personer, der på baggrund af arvelige faktorer har en betydeligt forøget risiko for bryst- og æggestokskræft .
Vi lægger stor vægt på at tilpasse diagnostik, behandling og pleje med respekt for den enkeltes integritet på en måde, så patienten og dennes familie føler sig trygge.