Merudgifter i hjemmet

Merudgifter
Når du har et barn med et handicap eller en kronisk sygdom, vil der ofte være en del udgifter forbundet med den daglige pasning og pleje i hjemmet. Servicelovens § 41 giver mulighed for dækning af disse udgifter, indtil dit barn er 18 år, når visse betingelser er opfyldt.

Kommunen er efter Servicelovens § 10 forpligtet til at give råd og vejledning om dine rettigheder, og du kan derfor altid henvende dig til din sagsbehandler i kommunen.

Hvem er omfattet af mulighederne for dækning af merudgifter?
Dit barn vil være omfattet af persongruppen, hvis det har:
Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Indgribende kronisk lidelse
Indgribende langvarig lidelse
Som hovedregel defineres langvarig ved, at lidelsen skal vare minimum. 1 år.

Merudgifterne skal være en følge af ovennævnte. Kommunen vurderer på baggrund af samtale med dig og med lægeerklæring som dokumentation for nogle af merudgifterne (fx medicin og diæt), om merudgifterne opfattes som nødvendige. Behovet vurderes en gang årligt.

Eksempler på merudgifter

• Diætkost
• Medicin
• Særlig beklædning eller ekstra beklædning pga. særligt tøjslid
• Ekstra vask
• Befordring til fx fritidsinteresser og behandling
• Forældres kost og befordring ved medindlæggelse på hospital
• Særlig beklædning
• Midler til særlig personlig hygiejne, fx cremer
• Aflastning af dig som forælder, fx udgifter til børnepasning eller praktisk hjælp
• Deltagelse i relevante kurser vedr. dit barns handicap eller sygdom

Udgifter til behandling og træning af dit barn regnes ikke for en merudgift.

Hvordan beregnes beløbet?
Som udgangspunkt dækkes merudgifterne ikke krone for krone, men der beregnes en skønnet merudgift.
Mindst 1 gang om året skal sagsbehandleren og du som forælder vurdere, hvilke sandsynlige merudgifter, der vil opstå det næste år. Det beløb, der fremkommer, deles op i en månedlig ydelse, som udbetales.
Dine økonomiske forhold i øvrigt har ingen betydning for beregning af hjælpens størrelse.

Det er en betingelse for at modtage hjælp, at den årlige merudgift for dit barn skønnes at overstige en bagatelgrænse.
I 2009 er bagatelgrænsen på 4.200 kr., dvs. i gennemsnit 335 kr. pr måned.

Ved udbetaling vil ydelsen være på et standardbeløb som kr. 335 kr., 670, kr. 1005, kr. 1.340 osv. Man runder således det beregnede beløb op eller ned til nærmeste standardbeløb. Der er ingen øvre grænse for standardbeløbets størrelse.

Du skal ikke vise regninger i løbet af beregningsåret, men det er en god ide løbende at lave en opgørelse over merudgifterne, som du kan bruge til næste års beregning. Gem også kvitteringer.
Sagsbehandleren skal lave en oversigt over de merudgifter, der er taget med som grundlag for beregningen af merudgiftsydelsen. Du skal have en kopi af denne oversigt udleveret.

Hvis der for en periode indtræder uventede høje merudgifter, fx til et nødvendigt kursus, kan den månedlige ydelse blive reguleret i denne periode, eller der kan udbetales et engangsbeløb.

Hvis udgifterne ligger under bagatelgrænsen, kan du søge kommunen om at få dem dækket på anden vis. Hvis en beregning viser, at du er i økonomisk trang, kan du få udgifterne dækket efter Aktivlovens §§ 81 og 82.

For tidlig fødte børn
Der gælder de samme regler for et for tidligt født barn, som for andre børn. Det betyder, at hvis barnet ”kun” er født for tidligt, men i øvrigt trives, kan man ikke få dækket eventuelle merudgifter.

Har du et for tidligt født barn, kan du have gavn af kontakt til andre forældre i samme situation. Se Dansk Præmatur Forening www.praematur.dk