Denne pjece henvender sig til forældre, hvis barn er indlagt på sygehuset. Det giver altid årsag til bekymringer, når et barn bliver syg, og samtidig med bekymringerne melder der sig en masse praktiske spørgsmål: Hvad med mit arbejde? Hvad skal jeg sige til min arbejds-giver? Hvad med økonomien?Med denne pjece vil vi give et indblik i økonomiske muligheder efter sociallovgivningen.Hvis dit barn har et handicap, en kronisk sygdom eller en langvarig sygdom (dvs. min. 1 år), har du mulighed for dækning af hele dit indtægtstab ved nødvendig medindlæggelse. Dette er nærmere beskrevet i pjecen ”Dækning af tabt arbejdsfortjeneste”.
Du har som forælder kun mulighed for at benytte reglerne om barns 1. og 2. sygedag med løn. Alternativt er du henvist til at afspadsere, bruge feriedage eller søge om frihed uden løn hos din arbejdsgiver.I enkelte overenskomster, fx for offentligt ansatte, er der indført omsorgsdage, dvs. du da normalt har ret til 2 dage pr. kalenderår pr. forælder til at passe barnet. Det gælder fra dit barns første år til og med dets 7. år. Mange overenskomster giver desuden mulighed for tjenestefri i 5 dage med løn ved medindlæggelse på sygehus. Der kan være andre aftaler i de enkelte overenskomster, fx ret til at være hos barnet under indlæggelse på hospital. Du anbefales derfor at kontakte din fagforening.
Dagpenge til forældreNår dit barn er syg og indlagt på sygehuset, og lægen skønner, at sygdommen fra start varer over 12 dage, har du mulighed for at få dagpenge iht. § 26 i ”Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel”. Det kræver, at du nedsætter din arbejdstid eller helt ophører med at arbejde, mens dit barn er syg.Hvis du er enlig forsørger, stilles der ikke samme krav om varighed af sygeperioden. Sygedagpenge kan da udbetales fra første dag, dit barn er indlagt på sygehuset.Hvad betyder det, at barnet skal være alvorligt syg?Det betyder, at sygdommen medfører indlæggelse på sygehus over 12 dage. Dit barn behøver ikke at have en kronisk sygdom eller en langvarig lidelse. Hvis lægen skønner det forsvarligt, at dit barn under sygdomsforløbet helt eller delvist behandles eller plejes i eget hjem, modsvarende en indlæggelse, kan disse dage tælle med i de 12 dage.Hvem kan få dagpenge efter § 26?Du kan bruge denne ordning, hvis du er arbejdsløs med ret til dagpenge, lønmodtager eller selvstændig. Udgangspunktet er, at du som forælder opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge. Modtager du kontanthjælp eller er studerende, kan du derfor ikke bruge ordningen. Forældre kan dele dagpengeretten. Normalt kan der kun udbetales dagpenge op til 37 timer om ugen til sammen.Hvordan kan jeg få sygedagpenge efter § 26?Du ansøger om dagpenge på dagpengekontoret i din kommune. Det vil ofte være nødvendigt med en skrivelse fra sygehuset. Du kan tale med den læge, der går stuegang, da det er lægen, der vurderer, om dit barn har behov for behandling og pleje på sygehus eller hjemme mere end 12 dage. Hvis det er tilfældet, kan du få udbetalt sygedagpenge fra dit barns 1. sygedag. Lægeerklæringen afleverer du til sagsbehandleren på din kommunes sygedagpengekontor så hurtigt som muligt.Du kan højest få dagpenge efter § 26 udbetalt i 52 uger inden for de sidste 18 måneder.Ved afslag, kan du klage over kommunens afgørelse til Det Sociale Nævn inden for 4 uger. Anken sendes til dagpengekontoret.Hvad siger jeg til min arbejdsgiver?Dagpenge efter § 26 er en lovmæssig ret. Det er frihed fra arbejdet dog ikke. Der er enkelte overenskomster og lokale aftaler, der giver ret til løn og frihed i forbindelse med børns sygdom og indlæggelse på sygehus. Du kan derfor ikke regne med automatisk ret til orlov til pasning af et sygt barn, så du skal som udgangspunktet altid aftale det med arbejdsgiveren og evt. fagforeningen.