Tilbage til menuen

Børneafdelingen

Væksthormon-behandling

Behandlingen med væksthormon foregår i BørneambulatoriumLA00, Glostrup Hospital

Væksthormon gives som indsprøjtninger hver aften. Hormonet virker ikke, hvis det tages som tabletter eller mikstur, da det er et æggehvidestof, som vil blive ødelagt af enzymer i mave-tarmkanalen.

Årsager til væksthormonmangel
Der kan være forskellige årsager til væksthormonmangel:

Barnet kan være født med hel eller delvis manglende hypofyse
Hypofysen fungerer ikke som den skal
Tryk på grund af en svulst i hjernen
Strålebehandling mod hjernen på grund af en svulst
Operation/beskadigelser (traumer) mod hjernen
Midtliniedefekt fx læbeganespalte

Andre sygdomme der eventuelt kan behandles med væksthormon

Turners syndrom
SGA (Small for Gestation of Age)
Prader-Willi syndrom
Nyresygdomme

Hvordan virker behandlingen med væksthormon?
Væksthormon virker fra barnet er født. Det regulerer blodsukkeret sammen med andre hormoner, der dannes forskellige steder i kroppen. Hvis et nyfødt barn ikke danner væksthormon, får det lavt blodsukker og til sidst kramper. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at barnet får sukkervand ind i blodbanen, men det er også vigtigt, at få konstateret om barnet mangler væksthormon og/eller andre hormoner.
Hvis barnet mangler væksthormon, skal det starte indsprøjtninger med væksthormon hver aften, og i løbet af nogle få dage bliver blodsukker-værdien i blodet normal (forudsat at alle andre hormonværdier er normale).

Væksthormon virker også på musklerne. Musklerne bliver stærke, og kroppen kan bedre klare hårdt arbejde. Samtidig nedsætter det mængden af fedt i kroppen, men man skal stadig tænke på at spise sundt.

Mængden af væksthormon afhænger af barnets alder, men der er hele tiden brug for væksthormon, for at barnet kan vokse. Op til og under puberteten har kroppen brug for særlig store mængder væksthormon, for at barnet kan vokse og blive højere. Knoglernes vækst foregår i vækstzonerne. Sammen med væksthormon sørger kønshormonerne, der dannes under puberteten, for at barnet vokser.
Kønshormonerne modner vækstzonerne, så de langsomt lukker sig, og den unge er nu færdig med at vokse.

Der dannes mest væksthormon om natten, især lige efter man er faldet i søvn. Derfor anbefaler vi, at indsprøjtninger med væksthormon tages lige før sengetid, så man efterligner naturen mest muligt.

Mængden af væksthormon i blodet på forskellige tider af døgnet

Bivirkninger
Nogle børn oplever, at de får vokseværk. Det gør ondt i knæ og underben. Det er helt ufarligt, men kan være ubehageligt for børnene.

Børn med væksthormonmangel kan som andre børn få ”hofteskred” (Calve-Legg-Perthes). Ved længerevarende smerter i hoften samt halten skal lægen kontaktes.

Risikoen for at udvikle type 2 sukkersyge, når man er i behandling med væksthormon, er ikke forøget. Er man derimod disponeret for at få type 1 sukkersyge, er der en forøget risiko for, at den bryder ud tidligere.

Under behandling med væksthormon kan kroppen få et øget behov for stofskiftehormon, der dannes i skjoldbruskkirtlen. Det er ikke altid, at barnet selv kan producere nok stofskiftehormon, og det kan være nødvendigt, at barnet får et ekstra dagligt tilskud i form af mikstur eller tablet.

I sjældne tilfælde kan behandling med væksthormon give øget tryk i hjernen. Derfor skal man ved hovedpine, synsforstyrrelser eller kvalme/opkastninger kontakte afdelingen med henblik på at blive set af en læge. Væskeophobningen forsvinder, hvis dosis af væksthormon sættes ned i en periode.

I meget sjældne tilfælde kan der ophobes væske i kroppen, specielt hvis barnet gennem længere tid har manglet væksthormon. Det vil vise sig ved lidt hævelse omkring øjne og hænder og måske hovedpine.

Behandlingen
Når der er svar på alle prøver, bliver man indkaldt til en samtale i ambulatoriet. Ved samtalen gennemgås prøvesvarene. Lægen fortæller, hvad væksthormon er, om bivirkninger, hvor ofte det skal tages, hvor længe behandlingen skønnes at vare osv.
Sygeplejersken vil kort demonstrere en væksthormonpen, for at vise hvordan en indsprøjtning tages. Der er mulighed for at prøve at få en indsprøjtning med saltvand, hvor barnet selv, en af forældrene eller sygeplejersken stikker. For nogle børn er det en god ide at prøve at få en indsprøjtning på dette tidspunkt, da barnet ellers kan gå og blive bekymret for, hvordan det mon føles. Der aftales en tid til den egentlige oplæring i at tage væksthormonet.

På oplæringsdagen bliver barnet målt og vejet. Sygeplejersken fortæller først, hvordan væksthormonpennen virker. Bagefter kan man øve sig, indtil man føler sig sikker i at gøre pennen klar. Vi anbefaler, at man som forælder også prøver at stikke sig selv, så man ved hvordan det føles. Barnet føler sig også ofte mere tryg ved at have set forældrene stikke sig, og det virker derfor ikke nær så farligt. Vi har også dukker, som jeres barn kan prøve at stikke i, før det prøver at stikke sig selv – og måske kan det få lov at stikke en af sine forældre!

Hvornår begynder væksthormonet at virke?
Det er lidt forskelligt, hvornår man på højdemålingerne kan se, at væksthormonet virker. Ofte skal der gå 3-4 måneder, før der kan ses en stigning på vækstkurven.

Ambulant kontrol
Når et barn er i væksthormonbehandling anbefaler vi, at barnet kommer til kontrol på hospitalet hver 3.-4. måned. Barnet bliver målt og vejet, og der er samtale med lægen og sygeplejersken. Lægen undersøger barnet og sygeplejersken ser på indstiksstederne og hører, hvordan det går med den daglige indsprøjtning.

Barnet skal forberedes på at skulle have taget blodprøve til hver kontrol, og måske skal der lægges tryllecreme (EMLA) på 1½ time før blodprøven skal tages. Vi kontrollerer blandt andet blodets indhold af sukker, vækstfaktorer og stofskifte-hormon.

Cirka en gang om året bliver der taget røntgenbillede af venstre hånd, for at følge med i hvor åbne knoglernes vækstzoner er. Åbningen i knoglernes vækstzoner har betydning for, hvor lang tid barnet har tilbage at vokse i.

Til den ambulante kontrol er det vigtigt at fortælle det, hvis barnet af en eller anden grund, ikke har fået/taget sit væksthormon. Blodprøveværdierne kan i givet fald være for lave, og lægen kan fejlagtigt tro, at barnet får for lidt vækst-hormon.
Husk at skrive spørgsmål op derhjemme, da det kan være svært at huske, hvad man vil spørge om til de ambulante kontroller.

Hvad sker der hvis barnet ikke kommer i behandling?
Hvis ikke der gives behandling, når diagnosen væksthormonmangel er stillet, vil barnet ikke vokse tilfredsstillende. Barnet vil blive mindre end andre aldersvarende børn og vil ikke opnå en tilfredsstillende voksenhøjde. Hos mindre børn vil der være manglende udvikling af ansigtsknoglerne, så de ikke ser aldersvarende ud.
Der vil ofte være tendens til, at barnet bliver mere buttet og langt mere træt på grund af væksthormonets manglende indvirkning på muskel- og fedtstofskiftet.

Hvornår er børn færdige med at vokse - og hvad så?
I puberteten begynder barnet at vokse hurtigere, den såkaldte vækstspurt. Drenge holder normalt op med at vokse i 17-18 års alderen og piger i 15-16 års alderen. Det afhænger af de kønshormoner, der dannes i kroppen. Kønshormonerne har mange virkninger, en er, at de stimulerer hypofysen til at lave ekstra væksthormon.
Når et ungt menneske med væksthormonmangel er færdig med at vokse, skal der laves en ny væksthormontest for at se, om kroppen stadig har brug for væksthormon. Har den unge stadig mangel på væksthormon, er der mulighed for at fortsætte behandlingen.
Også voksne har brug for en mindre mængde væksthormon til at opretholde muskel- og fedtstofskifte samt kroppens velvære i øvrigt. Derfor vil jeres barn blive tilbudt en ny undersøgelse for væksthormonmangel i voksenalderen. Viser undersøgelsen, at der stadig er væksthormonmangel, tilbydes fortsat behandling på voksenmedicinsk afdeling.

Hvor dannes væksthormon?
Væksthormon dannes i hypofysen, som sidder lige under hjernen. Hypofysen sender via blodbanen væksthormonet til leveren, hvor der dannes vækstfaktorer, og videre til knoglernes vækstzoner, hvor knoglerne vokser.

Gode råd
Det er meget vigtigt, at behandlingen med væksthormon bliver en naturlig del af hverdagen. Aftal hvilket tidspunkt på aftenen, der passer barnet bedst at få/tage indsprøjtningen.

Hvis ikke barnet selv kan tage den daglige indsprøjtning, er det en god ide, hvis flere i familien kan give den, så der er mulighed for at aflaste hinanden.

Nogle børn synes, det kan hjælpe, at huden er kold, inden de skal stikkes. Derfor kan det være en god ide at lægge en isklump eller et fryseelement kortvarigt på det sted barnet, skal stikkes.

Skal barnet på 2-3 dages ferie, koloni eller lignende, hvor det ikke er muligt at opbevare væksthormonet koldt, kan I tale med lægen, om det kan lade sig gøre at holde en lille pause.

Bestilling af væksthormon
Væksthormon skal bestilles på afdeling L51, tlf. 43 23 36 51.
HUSK det skal bestilles 14 dage inden det skal bruges.

Bestilling af nåle
Nåle bestilles ved at sende et bestillingskort til det firma, som laver jeres pen.

Opbevaring af væksthormon
Væksthormon skal altid opbevares koldt - både når det sidder i pennen og de nye ampuller. Det må aldrig lægges i fryseren.
Skal barnet i byen lægges medicinen i en køletaske med fryseelementer. Det samme gælder, hvis I skal ud at rejse. HUSK hvis barnet skal ud at flyve, skal tasken med væksthormon tages med som håndbagage, da der bliver alt for koldt i lastrummet.

Glemmer man at lægge en ampul med væksthormon i køleskabet en enkelt nat, kan det stadig bruges.

Udlandsrejser
Ved udlandsrejse skal I have et brev med om, at jeres barn er i behandling med væksthormon. Brevet kan bestilles i Børneambulatoriet.
I kan også bestille væksthormon på engangssprøjter. De behøver ikke at være på køl. De bestilles på afdeling L51, tlf. 43 23 36 51.