Tilbage til menuen

Børneafdelingen

Testosteron-behandling

Behandlingen med testosteron foregår i Børneambulatorium LA00, Glostrup Hospital

Ved at tilføre kroppen testoteron (mandligt kønshormon) kan den udvikle sig som ved en normal pubertet.

Årsager til testosteronmangel

Forsinket pubertet
Sygdomme i hypofyse eller hypothalamus
Fjernelse af en eller begge testikler
Strålebehandling af testikel
Klinefelter syndrom
Andre årsager til nedsat funktion af testiklerne

Hvordan virker behandlingen med testosteron?
Testosteron giver hos drenge blandt andet udvikling af ydre kønsdele og behåring samt ændring i stemmen.
Hos voksne mænd har testosteron primært betydning for normal seksuel funktion, muskelfylde og knoglemasse.

Bivirkninger
I de doser, der gives, vil der sædvanligvis ikke være bivirkninger. Hos børn og unge er den væsentligste bivirkning fremskyndet lukning af vækstzoner i knoglerne og dermed risiko for nedsat sluthøjde, såfremt man ikke behandler meget forsigtigt.

Derudover er de væsentligste bivirkninger, som især ses ved overforbrug, ophobning af salt og væske i kroppen samt forhøjet blodprocent. Hvis man er i behandling med blodfortyndende medicin, skal dosis i reglen justeres ved opstart af behandling med mandligt kønshormon. Ved overdosering kan der endvidere optræde psykiske bivirkninger fx vredladenhed og aggression. Der er ikke noget, der tyder på, at behandlingen i vanlig dosering medfører forøget risiko for prostatakræft.
Misbrug af testosteron kan varigt ødelægge testiklens sædproduktion og egenproduktion af hormon.

Behandlingen
Testosteron kan gives på flere måder:

Restandol – kapsler, gives oftest to gange dagligt og helst i forbindelse med et måltid for at sikre god optagelse i tarm-systemet.
Testoviron – indsprøjtning i en muskel, gives som oftest hver
2.-3. uge.
Testosteron – stikpille, indføres i tarmen en til to gange dagligt.

Hvilken behandling, der gives, afhænger af årsagen til og graden af hormonmanglen. Ved manglende pubertet begyndes behandlingen med Restandol for ikke at påvirke højdevæksten, senere skiftes til Testoviron, der er mere effektivt.

Virkningen af testosteron - behåring og fysisk udvikling - indtræder efter nogle måneder.

Kontrol af behandlingen
Ved Restandol-behandling måles koncentrationen af testosteron og LH (luteiniserende hormon) i en blodprøve. I særlige tilfælde kontrolleres optagelsen af Restandol før og fire timer efter indtagelsen.
Ved behandling med Testoviron-indsprøjtning måles koncentrationen af testosteron i en blodprøve lige før en ny indsprøjtning. og senest fire uger før en ambulant kontrol.
Ved testosteron-stikpiller måles koncentrationen af testosteron i en blodprøve i forbindelse med kontrolbesøg.

Hvor længe skal behandlingen fortsætte?
Behandlingens varighed afhænger af årsagen til testosteronmanglen og vil være individuel.

Testosteron
Testosteron dannes i testiklerne under indflydelse af et hormon (LH), der produceres i hypofysen i hjernen. Dette hormon er igen reguleret af et andet hormon (GnRH), der kommer fra et andet center i hjernen, hypothalamus.
Bortset fra en kort periode omkring tre måneders alderen begynder produktionen af testosteron hos drenge først i forbindelse med puberteten.
Testosteron-produktionen når voksenniveau i slutningen af teenagealderen. Der ses et gradvist mindre fald hos ældre mænd.

Opbevaring af medicinen
Restandol og Testoviron kan begge opbevares ved stuetemperatur, mens testosteronstikpiller skal opbevares i køleskab.

Medicin skal opbevares forsvarligt og altid uden for børns rækkevidde. Hæld aldrig medicin over på anden emballage, bortset fra doseringsæsker. Det kan skabe farlige misforståelser og eventuelt mindske holdbarheden.

Udlandsrejser
Af praktiske årsager kan det i forbindelse med længerevarende rejser til udlandet være nødvendigt at skifte mellem præparaterne i en periode. Dette aftales altid med den læge, der er ansvarlig for kontrollen af behandlingen. I sådanne situationer kan det også være praktisk at have et kortfattet engelsksproget brev med om begrundelsen for behandlingen. Der er ikke behov for egentligt medicinpas.