Sondemadning - neonatal

Information
Når et barn er indlagt på Neonatalafsnittet er det plejepersonalets ansvar, at dit barn får den rette mad, i den rette mængde og på den rigtige måde.

En sonde er en plastikslange, der går gennem næsen og ned i mavesækken. Herigennem får barnet mad, hvis det har behov for det. Du er selv meget velkommen til at give dit barn mad gennem sonden, når du er parat til det, og når du har fået vejledning og undervisning i det.

Derfor vil denne skriftlige vejledning blive suppleret af en mundtlig vejledning, som du vil modtage af plejepersonalet, når du beder om det.

At give et barn mad gennem en sonde består af 3 handlinger:

1. Kontrol af sondens placering og vurdering af maveindhold
2. Selve måltidet
3. Afslutning af måltidet

Disse 3 handlinger vil indgå i plejepersonalets vejledning.

Du kan forvente, at vejledningen indeholder følgende punkter:
a) Gennemgang af denne skriftlige vejledning.

b) Demonstration og forklaring af hver enkel af de 3 handlinger under sondemåltidet - lige så mange gange du har brug for.

c) Vejledning mens du giver dit barn sondemad. Dette gentages også lige så mange gange du har brug for.

d) Observation flere gange, mens du giver sondemaden. Dette for at sikre at du har forstået vejledningen og er tryg ved at give sondemåltidet.

e) Samtale med plejepersonalet, hvor I i fællesskab vurderer, hvorvidt du fremover selvstændigt skal give dit barn sondemad, eller om du skal have hjælp til en eller flere af de tre handlinger.

Handlinger

1. Kontrol af sondens placering og vurdering af maveindholdet
På sonden er der en markering (et sort mærke eller et lille stykke plaster).

1. Tjek at markeringen er ved barnets næsefløj.
   Hvis markeringen sidder mindre end 2 cm fra næsen, kan du forsigtigt skubbe sonden ned igen, så markeringen atter er ved barnets næsefløj.
   Du skal tilkalde plejepersonalet, hvis sonden har skubbet sig længere ud end 2 cm.
2. Fyld derefter ½ - 1 ml. luft i sprøjten og sæt sprøjten på sonden.
3. Sprøjt luften ned i mavesækken og træk forsigtigt tilbage i sprøjtens stempel.

Hvis der kommer mælkerester eller mavesaft op, er det et udtryk for, at sonden ligger hvor den skal. Hvis der ikke kommer nogle mælkerester eller mavesaft med op, skal du trække tilbage i stemplet, indtil du mærker modstand i sprøjten, når du trækker i stemplet (vakuum). Nogle gange kan du trække meget luft op (10-40 ml afhængig af barnets størrelse), inden der dannes vakuum.

Du kan starte måltidet, hvis der kommer maveindhold op, eller der dannes vakuum.

Du skal tilkalde plejepersonalet:

• Hvis der hverken opstår vakuum eller kommer maveindhold op
• Hvis maveindholdet har anden farve end den normale klare eller mælkede kulør
• Hvis du kan trække mere end 2 ml mælk eller mavesaft med op, skal du aftale med plejepersonalet, hvor meget mælk dit barn skal have til måltidet.

2. Selve måltidet

1. Sprøjten - uden stempel - sættes på sonden og den opvarmede mælk på ca. 37 ºC hældes ned i den
2. For at få mælken til at løbe gives mælken et lille skub med stemplet, og stemplet tages væk igen
3. Mælken løber ned i maven vha. tyngdekraften
4. I enkelte situationer, fx når barnet skal lægges til brystet under måltidet, kan man også give barnet sondemad med stemplet i sprøjten. I de specielle situationer kan du - når barnet er klar til det - langsomt sprøjte mælken ned i maven, ved at trykke på stemplet.
   
   Mælken må ikke gives hurtigere, end barnet kan tåle det. Det vil typisk tage mellem 10 og 30 min. at give et sondemåltid, afhængig af hvor meget mad barnet skal have. Enkelte gange kan det tage længere tid. Mængden og hastigheden er afhængig af barnets størrelse og alder. Når stemplet ikke er i sprøjten, afhænger hastigheden af sondens størrelse, og i hvilken højde sprøjten holdes: jo højere sprøjten holdes i forhold til barnet, jo hurtigere løber mælken.
   
5. Hold øje med dit barn under hele måltidet.
   Dette skal du gøre for at:
   a. sikre at sonden ikke flytter sig/glider op under måltidet (f.eks. ved at barnet hiver i den).
   b. opdage om dit barn bliver uroligt og ser ud til at tygge på maden eller blive forkvalmet. Sker det, er det et udtryk for, at barnet har brug for en pause og du kan sænke sprøjten og/eller sætte stemplet i sprøjten og holder pause indtil barnet igen er klar, oftest efter nogle minutter.

Du skal tilkalde plejepersonalet:

• Hvis dit barn hiver i sonden. Du skal stoppe måltidet med det samme ved at lave et ”knæk” på sonden, forsigtigt sætte stemplet i sprøjten og fjerne den fra sonden
• Hvis dit barn efter en madpause stadig er forkvalmet, eller barnet gylper eller kaster op. Du skal afbryde måltidet og bede plejepersonalet om at kontrollere, om sonden ligger rigtigt, inden måltidet fortsættes.

Gode tips
Mælken opvarmes ved hjælp af varmt vand fra hanen. Hvis du opvarmer mælk i et lille bæger, skal du have låg på bægeret, så der ikke kan komme vand ned i mælken. For at bevare modermælkens gode egenskaber, må den ikke varmes op til mere end 60° C (for varmt til at fingeren kan holdes nede i det).

Lad dit barn sutte ved brystet eller på en narresut (gerne sammen med mælk) under sondemåltidet. Det stimulerer spytdannelsen, og suttebevægelserne forplanter sig til mavesækken, som lettere tømmer sig. Begge dele hjælper fordøjelsen. Desuden har dit barn mulighed for at forbinde en fyldt mave og mæthedsfornemmelse med det at sutte.

Hold om barnet.

Hold dit barn i hånden under måltidet og støt det i at finde ro, specielt efter måltidet hvor nogle børn ligger og presser/”møver”.

Hvis dit barn presser/”møver” sidst i måltidet, kan det være nødvendigt at sætte stemplet i til sidst, så barnet ikke hele tiden presser maden op og tilbage i sprøjten.

Følg så vidt muligt dit barns lyst til mad. Hvis barnet giver tegn til at være sulten før tidspunktet for måltidet, må du gerne starte før, og du må også gerne vente op til ½ time efter det planlagte tidspunkt, hvis dit barn sover tungt.

3. Afslutning af måltidet

1. Sprøjt 1-2 ml luft gennem sonden, så der ikke kan ses mælk i sonden
2. Der laves et knæk på sonden, og sprøjten fjernes
3. Sonden lukkes.

Dit barn skal helst være i ro hos dig eller i vuggen/kuvøsen i 15 – 20 minutter efter måltidet for at det undgår ubehag og måske kommer til at gylpe.

Hvis sonden ikke generer næseboret, kan den i princippet ligge længe (op til 3 uger), og den kan derfor godt genbruges, hvis den ryger ud. Dette sker ikke i praksis på hospitalet, hvor personalet som reglen lægger en ny, når den gamle ryger ud.