Billeder ved hjælp af radiobølger i kombination med et kraftigt magnetfelt
Hvad er en MR-skanning?Ved en MR-skanning fremstilles billeder ved hjælp af radiobølger i kombination med et magnetfelt. Meget af den information man får ved en MR-skanning, kan ikke opnås ved andre metoder. Undersøgelsen foretages på Radiologisk afdeling.Hvordan foregår en MR-skanning?Barnet lægges på et leje der køres ind i et oplyst rør i skanneren. Det er ikke muligt at holde barnet i hånden eller på anden måde have kropskontakt med barnet. Ved større børn kan man evt. røre deres fødder.
Der optages flere billedserier. Når skanneren arbejder, høres en række høje bankelyde, mens en billedserie optages. Det er vigtigt at barnet ligger fuldstændigt stille, mens billedserien optages. For at mindske lydgenerne kan barnet og dets ledsager få udleveret ørepropper og/eller hovedtelefoner med musik.
Under hele undersøgelsen kan personalet kontaktes, og mellem hver billesdserie er det ligeledes muligt at tale med barnet og personalet.
Der er ikke nogle smerter forbundet med undersøgelsen, men de høje bankelyde og det at komme ind i et rør kan være ubehageligt for barnet.
Det vil være godt for barnet hvis en forælder - eller en anden person barnet føler sig tryg ved - går med til undersøgelsen.
Hvordan forbereder vi barnet til undersøgelsen?Børnehospitalet har fotografier og lydoptagelser fra en MR-skanning som barnet kan se og høre og derved få en forestilling om hvad der skal ske. Man kan også komme ind og se skanneren inden barnet selv skal gennemgå undersøgelsen.
Da det er meget vigtigt at barnet ligger fuldstændigt stille under billedoptagelserne, vil de fleste børn have brug for medicin til at sove eller slappe af på.På Børneafdelingen vil barnet få medicinen inden undersøgelses-tidspunktet. Her tager vi hensyn til hvordan barnet bedst kan indtage medicinen. Nogle børn kan drikke den, mens andre vil få medicinen givet i endetarmen. Enkelte børn har behov for at blive bedøvet.I visse tilfælde er det nødvendigt at undersøgelsen laves med kontrastmiddel. Så skal barnet stikkes og have lagt et lille plastikrør (venflon) ind i en blodåre, inden det kommer i MR-skanneren. For at fjerne/mindske smerten ved stik kan der smøres bedøvende "Tryllecreme" (Emlacreme) på huden. Kontrastmidlet sprøjtet ind i plastikrøret.Hvad må ikke komme med i skanneren?Som ovenfor nævnt foretages skanningen ved hjælp af et magnetfelt hvorfor der ikke må medbringes metal i rummet hvor skanneren er placeret. Det betyder at smykker, hårpynt, ure og tøj der indeholder metal - fx knapper, bæltespænder, lynlåse m.m. - ikke må medbringes.Hvor lang tid tager en MR-skanning?Undersøgelsen varer 30-90 minutter, alt efter hvor mange billedserier der skal tages.MR: magnetisk resonans