Her tager vi os primært af børn med diabetes og børn og unge med psykologiske og sociale problemer.
Vi modtager børn i alderen 0-15 år, nogle op til 18 år. De fleste børn bliver indlagt akut. Andre kommer til planlagt indlæggelse. Nogle børn følges efter hjemskrivelse ambulant i afsnittet.Vi har døgnåbent mandag – fredag. Afsnittet lukker fredag klokken 14.00. De børn der måtte have brug for at være indlagt i weekenden flyttes til sengeafsnittet på 20. sal.
Hvilke børn undersøger og behandler vi?Langt de fleste af vores patienter har diabetes, psykosomatiske symptomer så som mavesmerter, hovedpine, besvimelse og spiseforstyrrelser eller andre psykosociale problemstillingerKontaktlæge og kontaktsygeplejerskeHvis jeres barn er indlagt mere end 24 timer, vil I få en kontaktlæge og kontaktsygeplejerske.Kontaktpersonerne har det overordnede ansvar for barnets pleje og behandling. De skal sørge for I bliver informeret og taget med i beslutningerne om behandlingen af jeres barn.I kan ikke forvente daglig kontakt med kontaktlægen eller kontaktsygeplejersken, men I vil altid kunne få en aftale i stand med dem.Samarbejdet med børn og forældreVi vejleder og underviser børnene og forældrene i relevante observationer og sygdomme. Vi instruerer i specielle former for medicinadministration.
Vi har et godt undervisningsprogram for diabetikere og deres familier, det være sig ”nye” diabetikere eller opfriskningskursus for ”gamle” diabetikere, det foregår i samarbejde med diabetesambulatoriet og skolen på hospitalet. Afsnittets fysiske rammerHver stue har bad og toilet og der er mulighed for at enten mor eller far kan sove ved siden af barnet på en drømmeseng.Den forælder der overnatter sammen med barnet tilbydes mad til alle måltider. Derudover er der mulighed for at have egne medbragte madvarer og drikkelse i køleskab.
PersonaleVi er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sekretærer og læger.
Desuden har vi et godt tværfagligt samarbejde med vores Diabetesambulatorium, psykolog, socialrådgiver, diætist, skolelærer, tolke, fysio- og ergoterapeuter, børnepsykiater, sundhedsplejersker samt social og sundhedsforvaltningen.
Vores afsnit er også et anerkendt uddannelsesafsnit for sygeplejestuderende og medicinstuderende.