"Dansk test afdækker sukkersyge"

Børn med sukkersyge i form af diabetes 1 kan se frem til et lettere liv med deres sygdom.

Danske forskere har udviklet en enkel test, som kan fastslå, hvor aggressiv sygdommen er på et tidligt stadium. Testen afslører med stor præcision, hvornår sygdommen går fra en mild fase med et lille behov for behandling med insulin og over i et permanent stadium med flere daglige doser insulin.

Når et barn får konstateret sukkersyge, vil der i den indledende fase være en overgang - remissionsperioden - hvor kroppen kun behøver en smule insulin, fordi den stadig selv kan producere en del af det og dermed holde blodets sukkerindhold nede på et tilstrækkeligt lavt niveau. Behovet for ekstra insulin er lavt i denne periode, der kan vare fra få måneder til et par år. Men det er vigtigt at holde øje med, hvornår den slutter, så der kan gives den rette dosis insulin med det samme for at undgå højt blodsukker med livstruende syreforgiftning.

»Vi har udviklet en metode, hvor vi med en meget enkel test kan sige præcis, hvornår barnet er ude af remissionsperioden og derfor skal til at have mere insulin.
Desuden kan metoden bruges til at bestemme præcis, hvor meget insulin barnet skal have i denne fase og dermed skabe et bedre sygdomsforløb«, siger overlæge Henrik B. Mortensen på Glostrup Hospital og professor ved Københavns Universitet. Han står i spidsen for forskerholdet bag den nye testmetode.

Resultaterne af gruppens arbejde med den nye test er netop offentliggjort i det ansete tidsskrift Diabetes Care.

Testen fastslår, hvor meget insulin kroppen selv producerer på et givet tidspunkt.
Dermed fås et overblik over, hvor aggressiv sygdommen er. Normalt optager kroppen sukker i form af glukose fra føde, som via maven kommer over i blodet. Insulinet fører så sukkeret videre fra blodet og ind i kroppens celler. Når der ikke produceres nok insulin i kroppen, hober sukkeret sig op i blodet, og det kan forårsage omfattende skader.

Hos personer med diabetes 1 nedbrydes kroppens insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, fordi der er fejl i immunsystemet, som får det til at gå til angreb på betacellerne. Til sidst ophører insulinproduktionen.

Testen er et resultat af længerevarende forskning på Glostrup Hospital, som har landets største diabetesklinik for børn og unge. Med offentliggørelsen har den nu fået et internationalt, blåt stempel.

»Det er en helt ny biomarkør, og det smarte er, at den er langt mere uafhængig af den dosis insulin, patienten får i forvejen, og dermed mere præcis«, siger Henrik B. Mortensen.

Testen består i at måle blodets indhold af langtidsblodsukkeret hæmoglobin A1c - blodets naturlige sukkerindhold på det røde blodlegeme - og mængden af tilført insulin. Ud fra de to størrelser kan man med en matematisk formel, som forskerne har udviklet, beregne de insulinproducerende betacellers aktivitet og dermed følge barnets egen produktion af insulin.

Kun et lille prik i fingeren
Det kan klares med analyse af en bloddråbe, som tages ved et lille prik i fingeren, når patienten er til almindelig kontrol i remissionsperioden efter at have fået konstateret diabetes. Hidtil har man været nødt til at give patienten en kendt dosis sukkerholdig væske, og så efterfølgende måle, hvordan mængden af sukker i blodet ændrer sig og ad den vej vurdere cellernes evne til at producere insulin.

Denne metode er upræcis og besværlig. Patienten skal faste forinden, og det tager en uge at analysere blodprøven. Testen er desuden upræcis, fordi den påvirkes af den dosis insulin, patienten i forvejen får.

Den nye test tager højde for det ved både at inddrage niveauet af langtidsblodsukker og mængden af insulin.

I Danmark er diabetes 1 i stigning. Omkring 3.000 børn og unge har i dag diabetes 1. Om ti år ventes antallet ifølge ny forskning at være vokset til over 5.000.

Den nye test kan derfor blive et vigtigt værktøj i fremtiden, mener man hos Diabetesforeningen.
»Det vil være fantastisk for børn med diabetes 1, hvis den her test implementeres og er så præcis, som det tyder på. Børnene vil slippe for den meget besværlige test. Og det vil lette behandlingen i remissionsperioden«, siger forskningschef Malene Bagger, Diabetesforeningen.

Henrik B. Mortensen har for længst indført metoden på Glostrup Hospital og håber at få udbredt den som en fælles standard både herhjemme og ude i verden: »Det vil gøre det langt lettere at behandle og forske i diabetes 1. Blandt andet forskningen i, hvordan man kan forlænge remissionsperioden og dermed tiden med mild diabetes«.

morten.g.andersen@pol.dk