Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Forskning og udvikling

På Børneafdelingen prioriterer vi forskning og udvikling inden for børneområdet højt. Forskningen kan foregå på Børneafdelingens eget initiativ, i samarbejde med andre afdelinger og med medicinalindustrien. Alle personalegrupper opfordres til at deltage.

    Til familien
Der foregår mange projekter i  Børneafdelingen, og I vil måske blive spurgt, om I vil deltage i et.
Det skal understreges, at det er ganske frivilligt, om man vil deltage. Et nej respekteres fuldt ud!
Hvis I siger ja, vil I blive grundigt orienteret om projektet først.
Det er altid muligt at hoppe fra et projekt igen.
   

Inden et projekt kan startes, skal det først godkendes af Børneafdelingens Forsknings- og udviklingssudvalg og evt. af Den Videnskabsetiske Komité i Region Hovedstaden.
Forsknings- og udviklingsudvalget er sammensat af personer med forskellig faglig baggrund og har til formål at styrke, fremme og vejlede projekter i afdelingen.

Formålet med forskning og udvikling:

  • at bidrage til opbygning af viden
  • at anvende ny viden til forbedret behandling og pleje af børn og forældre
  • at fremme sygdomsforebyggelse
  • at sikre basis for kvalificeret uddannelse af personalet

Når et forskningsprojekt er afsluttet, bliver resultaterne trykt i relevante tidsskrifter, således at den opnåede viden spredes.

Forskningområder med særlig fokus:

  • Diabetes
    Epidemiologiske, kvalitetssikringsmæssige og molekylærbiologiske emner omkring patogenesen til diabetes mellitus hos børn og unge.
    Oktober 2010 fik afdelingen et <<Centre of Excellence for Diabetes in Childhood and Adolescence>>
  • Sygdomme i nervesystemet (neuropædiatri)
    Særlige forskningsområder er Tourettes syndrom og børnehovedpine samt forskning inden for mental retardering og genetik.
  • Vækstrelaterede sygdomme (endokrinologi)
    Væksthormonmangel, og forstyrrelser i testis udvikling og funktion, samt optimering af behandlingen af kryptorkisme.
Af andre fokusområder kan nævnes:
  • Socialt betingede sygdomme (socialpædiatri)
  • Sygdomme hos nyfødte (neonatologi)

Forskningssamarbejde
Nationalt
Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes med tilhørende Biologisk Bank. Registeret og den Biologiske Bank er landsdækkende og åbnede i 1996. 20 pædiatriske afdelinger indberetter til registeret og biobanken.

Internationalt
Hvidøre Studiegruppen for Børne- og Ungdomsdiabetes. Studiegruppen blev dannet i 1994 med deltagelse af børnelæger med speciale i diabetes fra hele Europa, Nordamerika, Japan og Australien. I  alt er 24 lande repræsenteret i gruppen.