Anæstesiologisk Afdeling består af fem forskellige afsnit med ansvar for patientbehandling.
Anæstesi afsnittet har ansvaret for at bedøve patienter til alle operationstyper og visse undersøgelser, der tilbydes på Herlev Hospital.
Det Perioperative Afsnit overvåger og behandler patienter efter operation.
Intensiv afsnittet udreder, overvåger og behandler kritisk syge patienter.
Dagkirurgisk afsnit udfører de operationer, hvor patienterne kan hjemsendes samme dag.
Tværfagligt Smertecenter udreder og behandler patienter med kroniske smerter. Behandlingen foregår i et samarbejde mellem læger, sygeplejersker, psykologer og fysioterapeuter.
Dansk Malign Hypertermi Center udreder de patienter, som kan have et særligt genetisk kendetegn, der betyder, at man ikke kan tåle enkelte bedøvemidler.Palliationsenheden tilbyder lindring, omsorg og behandling til patienter og pårørende, som lever med kræft med palliative problemstillinger eller som er uhelbredelig. Palliation er en tværfaglig indsats rettet mod såvel lindring af fysiske symptomer, som sociale, psykologiske og eksistentielle aspekter af lidelse.